Skuespiller har været med i over 190 film og serier. Nu er han død

Hvil i fred
Bill Cobbs & Kevin Costner i 'The Bodyguard'
(© Warner Bros.)

Nogle skuespillere kender man måske ikke navnet på, men man ved præcis, hvem de er, når de dukker op i en herlig birolle. Sådan en type er den altid solide Bill Cobbs.

Men det er slut nu. Bill Cobbs er gået bort, 90 år gammel.

Med 195 roller på CV'et er der nok roller at tage af, og den amerikanske skuespiller har med garanti medvirket i en film eller serie, som du har nydt.

Karrieren blev skudt i gang i 70'erne med blaxploitation-filmen 'The Hitter'.

Herefter fulgte små og større roller i så forskellige værker som 'Bossen & Bumsen', 'The Brother from Another Planet', 'The Color of Money', 'The People Under The Stairs', 'Bodyguard', 'Demolition Man', 'The Hudsucker Proxy' og 'Oz the Great Powerful'.

Flere vil nok genkende ham for rollen som Reginald i de to første Nat på Museet-film.

Karrieren har også budt på flere tv-optrædener i bl.a. 'The Sopranos', 'Six Feet Under', 'Skadestuen', 'Star Trek: Enterprise', 'CSI', 'Criminal Minds', 'New York Blues' og 'Agents of S.H.I.E.L.D.'.

I 2020 vandt Bill Cobbs faktisk en Daytime Emmy for sin medvirken i børneprogrammet 'Dino Dana'.

Skuespilleren, der fyldte 90 år tidligere på måneden, arbejdede til det sidste - og ifølge IMDb har han flere projekter undervejs.

Hvil i fred, og tak for alle rollerne.