Takkede nej til ikonisk 90'er-rolle: "Ville have gjort mig til en filmstjerne"
En af 90'ernes største serier er 'Friends'. Men det er få af skuespillerne, som formåede at skabe en decideret karriere som filmstjerner efterfølgende.
Den vel nok eneste er Jennifer Aniston. Men i et interview afslører David Schwimmer, der spillede Ross, at han takke nej til en rolle i 90'erne, som kunne have taget ham til næste niveau.
I podcasten Origins with Cush Jumbo fortæller Schwimmer nemlig, at han afviste en hovedrolle i Men in Black fra 1997. Antageligvis i rollen som Agent J, der var med til at gøre Will Smith til en Hollywood-stjerne.
Schwimmer forklarer årsagen:
- Det var en brutal beslutning. Jeg var lige blevet færdig med at indspille 'The Pallbearer', min første film med Gwyneth Paltrow, og der var høje forventninger, som ikke blev indfriet. Den var lidt af et flop, men der var høje forventninger og studiet bag, som var Miramax, ville have mig på en kontrakt med tre film til en fast pris, og jeg sagde, at jeg ville gøre det, hvis jeg fik lov til at instruere min første film.
- Så efter flere måneder med forhandlinger, gik de med til, at jeg kunne medvirke i tre film for dem, men jeg fik lov til at instruere hele min teatertrup i den første film. Alle disse ukendte skuespillere, men jeg ville gøre dem kendte. Jeg ville have, at alle skulle opdage denne talentfulde gruppe.
Men projektet, der endte med at blive filmen 'Since You've Been Gone', overlappede med 'Men in Black'. Friends-skuespilleren fortæller:
- Vi fandt et fantastisk manuskript og udviklede det. Vi begyndte forberedelserne. Alle mine bedste venner i verden i min teatergruppe sagde deres jobs op, så de kunne være med i den her film i sommeren, der skulle optages over seks uger i Chicago.
- Vi er i forberedelserne, har hyret hele holdet, alt går godt, og det er her, jeg bliver tilbudt 'Men in Black'. Det var i direkte konflikt med det her. Mit sommervindue væk fra 'Friends' var fire måneder. Jeg havde fire måneders orlov, og 'Men in Black' skulle optages lige præcis, når jeg skulle instruere min film. Og selvfølgelig var det en fantastisk mulighed. Men min teatergruppe og mit forhold til alle de mennesker, ville have været slut.
- Du er nødt til at følge din mavefornemmelse. Du er nødt til at følge dit hjerte. Jeg ved godt, at nu her 20 år eller sådan noget senere, ville 'Men in Black' have gjort mig til en filmstjerne. Hvis du kigger på den film og den franchises succes, min karriere ville have taget en helt anden retning.
David Schwimmers debutfilm som instruktør, 'Since You've Been Gone', der er centeret omkring en 10-års klasseforening, endte med at blive degraderet fra en biografpremiere til en tv-film på ABC i 1998. Mens 'Men in Black' i 1997 indspillede over 250 millioner dollars på verdensplan.