Thomas Vinterberg overrasker: Skal filmatisere kendt børnebog

Alle har ventet i spænding på, hvad Thomas Vinterbergs næste projekter efter Oscar-sejren for Druk i 2021 ville blive.
Det første bliver den stjernebesatte fremtidsserie 'Familier som vores', der lander på TV2 senere i år, og allerede nu er næste projekt på plads.
Læs mere om 'Familier som vores' her.
Lidt overraskende bliver det en filmatisering af Astrid Lindgren-klassikeren 'Brødrene Løvehjerte', som danskeren forfatter med den anerkendte, britiske dramatiker Simon Stephens, der har skrevet et utal af teaterstykker.
Det svenske forlæg, 'Brødrene Løvehjerte', udkom i 1973 og fortæller historien om de to uadskellige brødre, Karl og Jonatan, og deres kamp for frihed i fantasi-landet Nangijala.
De fleste danskere har nok stiftet bekendtskab med den nordiske klassiker, som er blevet oversat til 50 sprog og i 1977 fik en svensk film. I udlandet er det måske ikke Astrid Lindgrens mest kendte værk, der især er populær for sine Pippi Langstrømpe-historier.
- 'Brødrene Løvehjerte' er måske den vigtigste kulturelle arv fra min forældres generation, udtaler Vinterberg, og fortsætter:
- Det står som en milepæl fra min barndom og meget levende i min hukommelse. Projektet er et stort ansvar, og på samme tid en betydningsfuld drøm, som går i opfyldelse at få lov til at skabe en serie baseret på dette bevægende eventyr - og på den måde hjælpe med at give den videre til min børns generation.
Filmatiseringen bliver en miniserie, der laves i samarbejde med bl.a. produktionsselskabet Media Res, som har stået bag Apple+-serien 'The Morning Show', og The Astrid Lindgren Company.
Tilbage i 2012 var den berømte svenske instruktør Tomas Alfredson på tale til at lave en international storfilm baseret på 'Brødrene Løvehjerte'. Det projekt blev dog aldrig realiseret.
'Druk' vandt i 2021 en Oscar for Bedste ikke-engelsksprogede film, og Vinterberg var selvsamme år nomineret i kategorien for Bedste instruktør. 'Druk' er lige nu på vej som en amerikansk genindspilning med Chris Rock i spidsen.
Det bliver danskerens første udenlandske projekt siden ubådsdramaet Kursk i 2018. CV'et tæller ligeledes titler som 'Festen', 'Jagten', 'Far from the Madding Crowd' og 'Kollektivet'.
Udviklingen af miniserien 'Brødrene Løvehjerte' forventes at starte senere i marts.