Greys Hvide Verden-stjerne er død

Den amerikanske skuespiller Eric Dane er død. Han blev 53 år gammel. Det skriver bl.a. The Guardian.
I april 2025 fortalte skuespilleren, at han var blevet diagnosticeret med nervesygdommen amyotrofisk lateral sklerose, også kendt som ALS.
Eric Dane er måske bedst kendt for sin rolle som Dr. Mark Sloan aka "McSteamy" i tv-serien 'Greys Hvide Verden'. Han medvirkede i langt over 100 afsnit af serien, indtil hans karakter blev skrevet ud i 2012.
Danes filmografi tæller ydermere bl.a. film som X-Men: The Last Stand (2006), Marley & Me (2008), Valentine's Day (2010), Burlesque (2010), og Bad Boys: Ride or Die (2024) samt tv-serierne 'The Last Ship' og 'Countdown'.
Eric Dane har ligeledes været med i HBO-serien 'Euphoria', hvor han spillede karakteren Nates (Jacob Elordi) far, Cal Jacobs. Det forlyder, at Dane vil optræde i den tredje sæson af den populære serie, som får premiere til april.
Hvil i fred.








