Trine Dyrholm om vild modtagelse af dansk seriemorderfilm: "Jeg står med tårer i øjnene"
I går aftes var der verdenspremiere på den danske film Pigen med nålen, der deltager i hovedkonkurrencen på filmfestivalen i Cannes – den velsagtens mest prestigefyldte af sin slags i verden.
Filmen blev mødt med stående applaus, faktisk seks minutters stående bifald blev det til, som du kan læse mere om her.
Dagen derpå mødte vi holdet fra filmen, skuespillerne Vic Carmen Sonne, Trine Dyrholm, Besrir Zeciri og instruktøren Magnus von Horn, i Nordisk Films lejlighed med udsigt til Festivalpaladset, hvor det hele fandt sted i går.
Med kameraernes blitzen på den røde løber, en overvældende modtagelse og forrygende anmeldelser dagen derpå, er spørgsmålet, om det overhovedet er sunket ind hos stjernerne i midten?
- Det er ekstremt overvældende, og jeg har ikke oplevet noget lignende nogensinde. Det er den mest fantastiske måde at have en filmpremiere. Det er også den mest fantastiske platform for at give en film liv. Hvad der skete i går aftes, var vanvittigt. Jeg har ikke engang haft tid til at fordøje det endnu, fortæller Magnus von Horn.
Magnus von Horn, der er svensker, men bosiddende i Polen, har tidligere været i Cannes i 2015 med sin debutspillefilm ’Efterskalv’ i en sidekonkurrence, men nu er det tid til den helt store kamp om Guldpalmen, hvor han bl.a. står overfor instruktører som Francis Ford Coppola, Yogos Lathimos og David Cronenberg.
'Pigen med nålen' foregår i slutningen af Første Verdenskrig i København, hvor den unge Karonline (Sonne) efter en masse uheld og et barn, hun ikke ønsker, ender hos ”englemageren” Dagmar Overby (Dyrholm).
- Det var virkelig vildt, fortæller Vic Carmen Sonne, der også tidligere har været i Cannes med den islandske ’Vanskabte land’, også i sideprogrammet. Derfor er det hele meget større denne gang.
- Der er noget med den historie, man laver med sig selv, når man er lidt usikker. Jeg har altid været meget afslappet, når jeg arbejdet med et filmkamera, men til gengæld meget selvbevidst, når jeg står overfor et still-kamera.
- Men over årene har jeg tænkt: Hvorfor har du brug for det her narrativ? Fordi du er bange for, at du ikke må være her? At du ikke er god nok eller ser godt ud? Nogle gange er det måske bare nemme, hvis man har en drøm om at stå på den røde trappe, så bare at fordømme det.
- Jeg har et kæmpe privilegie: Hvor mange mennesker får lov til at have en kjole fra Louis Vuitton med mine inspirationer og smykker, der er så dyre, at der skal komme en vagt og hente dem, hvis der nu er indbrud på mit hotelværelse. Og stå med hele sit hold – nu bliver jeg helt rørt – at stå der og blive fejret med dem for en historie, der er så vigtig for mig.
- Så tænkte jeg: Nu retter du ryggen og nyder det. Og det gjorde jeg. Da vi i dag i taxaen var på vej hertil, sagde Besir, som jeg kender rigtig godt, til mig: I går gjorde du det bare SÅ godt. Du havde et fokus, en ro, en calmness.
Klapsalverne varede som skrevet længe, og det selvom Vic Carmen Sonne var bekendt med de berygtede, massive applaus i Cannes, var hun alligevel usikker på, hvordan det ville foregå:
- Det var en meget speciel oplevelse. Jeg havde hørt historierne om de her vilde klapsalver, men jeg kendte ikke proceduren her i Cannes. Vi sad i salen, og folk begyndte at klappe sådan lidt stille til rulleteksterne. Jeg tænkte, det er det, de har klappet. Så prøvede jeg telepatisk at sige til Magnus: Det er godt nok. Det er mere end godt nok, det her. Jeg prøvede at vise ham: Tak. Og så tændte de lyset, og så er det der, man får en virkelig klapsalve eller ej. Det var vildt, og det kom bag på mig.
Besir Zeciri, der spiller Karolines hjemvendte mand, Peter, reagerede på en anden måde på løberen:
- Jeg har aldrig været så lidt nervøs. Jeg har en sjov ting med, at jo større det bliver, jo mere slapper jeg af. Det tror jeg, er meget godt. Jeg nød det bare. Og hver gang jeg havde en snert af nervøsitet, så kiggede jeg på min sidemakker, på Vic og på Magnus. Og så skal man også bare tænke: Hvad er det, du har gået igennem i optagelserne – de var bare hårde. Vi har lavet det her. Vi satsede hele butikken, og nu er vi her.
De intense klapsalver gjorde dog deres for at hylde Zeciri ud af den:
- Der var på et tidspunkt, hvor jeg tænkte, stopper det? I behøver ikke klappe mere – tak tak!
Trine Dyrholm var sidste gang i Cannes med Festen i 1998, der blev hædret med Juryens Specialpris. Selvom der er gået 16 år, og skuespilleren har spillet med i et utal af film, der har ramt røde løbere overalt i verden, er Cannes noget særligt:
- Jeg føler jo bare, at jeg er blevet ældre og har prøvet en masse. Første gang, jeg var her, var det nærmest første gang, jeg havde set en palme. Man var fuldstændig bonderøv. Det var totalt overvældende. Men det var også overvældende for mig i går. Uanset hvor erfaren, man bliver, blev jeg rørt i går. Når man så billeder af mig fra i går, så står jeg med tårer i øjnene.
- Det er meget overvældende at stå i en biograf med over 2.000 mennesker, som virkelig tager filmen til sig og klapper og råber bravo. Jeg er mest af alt rørt på Magnus’ vegne, fordi han har kæmpet så lang tid med at få den lavet.
Pigen med nålen får dansk biografpremiere den 5. september.
LÆS OGSÅ: Følg med i vores dækning af filmfestivalen i Cannes 2024 her.