Udvandringer og opkast: Ny klovne-gyser lever op til forgængerens ulækre niveau!
Så begynder det igen. Historierne om folk, der må forlade visningen af en ny gyserfilm pga. dens ulækre indhold.
Denne gang er det dræberklovnen Art, der igen er på spil. Nu i Terrifier 3, som for nylig havde sin første officielle visning i England.
Visningen af klovne-splatteren ledte til, at ni publikummer forlod salen allerede under filmens sadistiske åbningsscene, mens et par fulgte senere i filmen. Det skriver LADbible.
Ikke nok med det, så skriver LADbible også, at det er bekræftet, at et enkelt af publikummerne endda kastede op under visningen af den blodige film.
Folk, der har læst med her på kino.dk, vil vide, at bl.a. også forgængeren Terrifier 2 fik folk til både at besvime og at kaste op.
Filmens instruktør og manuskriptforfatter Damien Leone har tidligere udtalt, at han ikke kunne få fondet sit tredje gyserkapitel om den sadistiske klovn Art af Hollywood pga., hvor grusom og splattet den er.
Således fortæller filmskaberen: "Jeg mødtes med studier, altså helt reelle Hollywood-studier, der ønskede at lave 'Terrifier 3'".
Men allerede inden Damien Leone havde et manuskript færdig til sin tredje film, var disse filmstudier dog bekymrede over filmens blodige indhold:
- Jeg vidste, at de ikke ville lade mig lave denne film baseret på de første fem sider [af manuskriptet, red.]. Det er altså så sindssyg, 'Terrifier 3' er".
Selvom nogle altså ikke kunne klare filmens brutalitet, er 'Terrifier 3' blevet modtaget flot mange steder. Bl.a. har filmen fået disse ord med på vejen:
- En absolut splatterfest af usete proportioner. Med en brusescene, der vil gå over i historien. Lauren LaVera udgør virkelig en forrygende hovedrolle. (Noah Levine)
- 'Terrifier 3' var uden tvivl den mest modbydelige, blodige, ubehagelige ting, jeg nogensinde har set. (Germain Lussier)
'Terrifier 3' har biografpremiere den 31. oktober.