Viggo Mortensen om sin nye film: "Kun danskere vil fange alle de sjove detaljer"
Viggo Mortensen har over de sidste 40 år etableret sig som et stort internationalt navn, og efter at suget masser af erfaring til sig ved at arbejde med nogle af branchens allerbedste filmskabere, så sprang dansk-amerikaneren selv ud som instruktør i 2020.
Det skete med værket Falling, og det gav Hollywood-stjernen blod på tanden. For nu er han aktuel med sin 2. spillefilm, Til verdens ende, som han både har forfattet, instrueret, skrevet musikken til og spiller den mandlige hovedrolle i.
Denne gang har Viggo Mortensen kastet sig ud i at lave en western. Men ikke en helt traditionel western, fortæller han, da vi møder ham til et interview på et hotel i København, hvor han i dagene i og omkring biografpremiere både er ude og møde presse og det danske biografpublikum.
I 'Til verdens ende' møder vi de to karakterer, Holger Olsen (Mortensen) og Vivenne Le Coudy (Vicky Krieps), som umiddelbart er meget forskellige, men som ender med at slå sig ned langt væk fra al civilisation for at leve et liv sammen. Men da Holger vælger at deltage i Den amerikanske borgerkrig, efterlader han Vivenne alene tilbage.
Når man spørger Viggo Mortensen ind til sin hovedinspiration til hans western, er svaret klart: "Det er min mor". Han forklarer:
- Et billede, jeg har af hende som pige. Jeg kendte hende selvfølgelig ikke, da hun var pige, men det hun har fortalt mig. Jeg ved, at hun voksede op i nærheden af en skov, der ligner det, vi ser i filmen med Vivienne som pige. I nordøst USA tæt ved den canadiske grænse.
- Det er en særlig pige. Selvstændig og med fantasi. En der ved nøjagtig, hvem hun er. Og hun så til Vivienne spillet af Vicky Krieps.
- Hun har min mors personlighed, og jeg tænkte simpelthen, at det kunne være interessant at se sådan en kvinde i Vesten, hvor det vil være udfordrende for hende at være, som hun er.
Mens Vivenne er inspireret af Viggos egen mor, så er den mandlige modpart, danske Holger Olsen, ligeledes hentet fra hans egen ophav. Men det skete som et tilfælde.
Oprindeligt skulle Viggo Mortensen faktisk slet ikke havde spillet den ene af filmens hovedroller. Men da en skuespiller sprang fra sent i processen, måtte stjernen træde til:
- Da jeg tog rollen, så tænkte jeg, jamen, så kan jeg lave lidt om på rollen. Han skal være lidt ældre, end det jeg havde forestillet mig. Og så kan han lige så godt være dansk, hvis han skal være europæer.
- Jeg har sproget. Jeg ved, hvordan en dansker lyder, når de taler engelsk. Det ved jeg fra min far, hans brødre og andre familiemedlemmer, min farfar. Så jeg har dem som referencer. Og så læste jeg danske bøger og aviser 1800-tellet for at forstå, hvordan sproget var dengang. Det var lidt anderledes.
Holger Olsen er derfor en ret unik karakter for Viggo Mortensen, som også mener, at han har noget særligt dansk i sig:
- Det svært at forklare, men som jeg tror, at danskere kan forstå. Detaljer, en slags ironi og humor. En gestus. Noget særligt dansk, som jeg kender fra min egen familie, fra de år, hvor jeg boede i Danmark, kollegaer fra de forskellige steder, hvor jeg har arbejdet – altså også for mange år siden på fabrik, som lastbilchauffør og havnearbejder.
- En måde at være dansker på, som måske andre lande ikke forstår alt ved. Men de ved, at det er noget realistisk ved det og anderledes - som kontrast med Vivienne, som er fra en fransk kultur og har en anden måde at se på tingene. Det giver lidt humor til historien.
Allerede i sit udgangspunkt - ved at placere to ikke-amerikankere i hovedrollen på sin western - udfordrede Viggo Mortensen genrens vanlige rammer.
- Jeg er vokset op med western tv-serier fra 60’erne, og så kan man jo se en western i biografen stadigvæk en gang imellem. I år er faktisk lidt sjælden, man kommer til at kunne se 3-4 westerns i biograferne. Men er ikke normalt. Siden starten af 70’erne er western blevet en slags retro-genre, fortæller dansk-amerikaneren og fortsætter:
- Men ligesom vi gør med ’Til verdens ende’, så er der mange ting, som man kan fortælle igennem en western, som man måske ikke har set før. Jeg havde ikke set ret mange westerns med kvinder i hovedrollen for eksempel. Og næsten ingen med en almindelige kvinde, der ikke ejer en stor ranch eller er ekstraordinær. Men en almindelig kvinde, som Vivienne. Det har jeg ikke set så meget af. Næsten ikke noget.
- Og så havde jeg aldrig set en film, hvor, hvis manden drager i krig, så bliver bliver hos kvinden. Der har sikkert været mange, mange, mange, de fleste måske, kvinder dengang, der var som Vivienne. De måtte være selvstændige og stærke kvinder. Man har bare ikke været interesseret i at fortælle deres historier.
- Så jeg tænkte: Vi kan gøre noget nyt her. Vi laver en klassisk western, altså rent visuelt og med musikken. En klassisk western-historie, men alligevel anderledes.
Nu skal Viggo Mortensen så ud i Danmark og vise sin nye western frem, der altså har en dansk cowboy i spidsen, og han glæder sig:
- Jeg respekterer og holder af de samtaler, jeg har med journalister som dig, men ærlig talt, det jeg synes er mest interessant er at høre fra mennesker, der lige har set filmen i en biograf.
- For det første, fordi jeg synes, at det er, den bedste måde at se film på - især en film som den her, hvor landskaberne er så vigtige, og et lydmix, som vi har arbejdet så meget for at gøre godt. Men også fordi, at når de lige har set den, så har de tit interessante og ærlige kommentarer og spørgsmål. Det er altid interessant at se, hvordan filmen fungerer, eller hvad det er de tænker på med det samme, når de lige har set den.
- Det gælder alle steder. Ikke i Danmark. Jeg har haft mange samtaler med publikum i Frankrig, Spanien, USA, Mexico, Canada, mange steder. Det er altid interessant, man lærer noget af det.
Selvom Viggo har rejset verdens rundt med sin film, så mener han alligevel, at 'Til verdens ende' vil ramme noget helt særligt i Danmark:
- Det er Olsen – og hans måde at være på og udtalelser. Danskere, de fanger alle de sjove detaljer. Hvor i andre lande, så tror de bare, at han er lidt klodset og lidt mærkeligt, men jeg tror ikke, at de finder ham lige så morsom, som man gør her måske.