Yes! Hypet seriemorder-gys får dansk premieredato i biografen

Selv gyserkongen Stephen King roser filmen
Strange Darling / Miramax
(© Miramax / Strange Darling)

Der er en brutal seriemorder løs i det hypede gys Strange Darling, der nu har fået en premieredato i de danske biografer.

'Strange Darling' har biografpremiere den 19. december.

Den positive omtale af seriemordergyset har allerede gået sin gang på de sociale medier, hvor bl.a. ingen ringere end gyserkongen Stephen King har rost filmen i flotte vendinger på det sociale medie X:

- Den er virkelig fantastisk […] et smart mesterværk […].

Stephen King ved som bekendt noget om, hvordan et godt gys skrues sammen med bl.a. et CV, der tæller titler som 'The Shining', 'Carrie', 'The Mist', 'Misery', 'Salem's Lot' og dræberklovnen Pennywise i 'It' m.fl.

Derfor er ros fra gyserforfatteren nok også noget, der falder på et lunt sted hos filmskaberne bag og skuespillerne i 'Strange Darling'.

Ikke nok med det, så har et andet kendt ansigt også været ude med en yderst positiv tilkendegivelse efter at have set filmen.

Således siger skuespilleren Kevin Bacon i et Instagram-opslag følgende om gyset: 

- Jeg er lige kommet ud af biografen efter at have set 'Strange Darling'. Wow. Fantastisk. Hvilken film! Jeg mener... skuespillet, instruktionen, det hele.

Ikke nok med det, så har 'Strange Darling' i skrivende stund også en friskhed på hele 95 % på Rotten Tomatoes baseret på 115 anmeldelser.

'Strange Darling' er instrueret og skrevet af JT Mollner, mens man på rollelisten bl.a. finder Willa Fitzgerald ('The Fall of the House of Usher') og Kyle Gallner (Smile, Scream 5).

'Strange Darling' har biografpremiere den 19. december.

 

Se traileren for 'Strange Darling' herunder.