Practical Magic 2

17. Sep 2026
Warner Bros.
Practical Magic 2
Kino.dk
(© Kino.dk)
Plakat på vej kino.dk
(© Kino.dk)
Hvor meget glæder du dig til filmen?

Susanne Bier har fået Nicole Kidman og Sandra Bullock til at gentage deres roller som søstrene Gillian og Sally Owens i instruktørens næste film Practical Magic 2.

Ja, det er en fortsættelse til den magiske heksefilm Practical Magic fra 1998, der er baseret på Alice Hoffmans bog af sammen navn fra 1995.

Den kommende film genforener således Susanne Bier med de to stjerner.

Nicole Kidman er nemlig tidligere blevet instrueret af Susanne Bier. Først i HBO's miniserie 'The Undoing' og senest i Netflix' krimiserie 'The Perfect Couple'. 

Sandra Bullock indtog hovedrollen i den Susanne Bier-instruerede Netflix-thriller Bird Box fra 2018.

Man kan også se frem til, at Dianne Wiest (Hannah and Her SistersEdward Scissorhands) og Stockard Channing (Grease, 'The West Wing') gentager rollerne som de to hovedkarakterers excentriske tanter Jet og Frances.

I 'Practical Magic' følger man søstrene Sally og Gillian, der bliver opdraget af deres to tanter efter deres forældres død.

Det er her, at de to unge kvinder begynder at lære magi, da de stammer fra en lang række af hekse.

Den første films medforfatter Akiva Goldsman skriver fortsættelsen i samarbejde med Georgia Pritchett ('Succession', 'Veep').

Fortsættelsens rolleliste byder bl.a. også på Joey King (Bullet Train), Lee Pace (Bodies Bodies Bodies), Maisie Williams ('Game of Thrones'), Xolo Maridueña (Blue Beetle) og Solly McLeod (The Dead Don't Hurt).

Mere omtale følger...

Brugernes forventning

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6