7 helt perfekte film ifølge Quentin Tarantino

Har du set alle hans filmfavoritter?
Billede
(© Back to the Future/Universal Pictures)

Tilbage i 2022 fik Pulp Fiction-instruktøren Quentin Tarantino stillet et interessant spørgsmål af den amerikanske tv-vært Jimmy Kimmel - hvad gør en film perfekt?

Det satte straks tanker i gang hos Tarantino, som med det samme kom med definitionen. At den skulle være fejlfri og bemærkelsesværdig uanset filmsmag:

- Den perfekte film krydser alle slags æstetikker i større eller mindre grad. Den er måske ikke din kop te, men der er intet, du kan sige for at pille den ned, fortæller han.

Herunder har vi samlet de syv film, som Tarantino udnævner til at være perfekte, skrevet ud fra en artikel i magasinet nofilmschool.

The Texas Chain Saw Massacre 1974
(© Another World Entertainment / The Texas Chain Saw Massacre)

The Texas Chainsaw Massacre

Den første film på listen er Tobe Hooper's horrorklassiker 'The Texas Chainsaw Massacre'. En film der var banebrydende i 1974, fordi den satte en ny standard for horrorgenren, og ændrede den fra at være corny til at føles ægte. Autenticitet var netop fokuspunktet for Hooper, som skubbede filmen til nye højder.

Filmen handler om fem venner, som tager til Texas for at besøge en bedstefars gravsted. Men på vej derud støder de på et forladt hus, som er fyldt med uhygge – blandt andet en skikkelse bevæbnet med en motorsav.

Jaws
(© Universal Studios)

Jaws

Næste film i opremsningen er Steven Spielberg's 'Jaws', som er verdens første Blockbuster-film fra 1975. En film om en enorm dræberhaj, som skaber kaos på en strand ved Long Island. Nu er det op til den lokale sherif, en marinbiolog og en gammel sømand at få bugt med uhyret.

Spielberg troede, at han havde lavet en frygtelig film, fordi produktionen var en katastrofe, men i stedet endte han med at lave en film, der ændrede Hollywood for evigt.

'The Exorcist' (1973)
(© 'The Exorcist' / Warner Bros.)

The Exorcist

Også 'The Exorcist' fra 1973 betegnes af Tarantino som en perfekt film, fordi den krydser alle æstetikker. Den blev kendt for, at folk besvimede og flygtede ud af salen under visningerne. Instruktøren William Friedkin har dog udtrykt, at målet faktisk ikke var at lave en gyserfilm men nærmere en film med en dokumentarisk vinkel.

Filmen handler om en mor, som oplever sin unge datter blive besat af en skabning, og nu må hente hjælp fra to katolske præster for at redde sin datters liv. Den er én af de mest nominerede gyserfilm i Oscar-historien.

Billede

Annie Hall

Woody Allen's romantiske komediefilm 'Annie Hall' fra 1977 nævnes som den fjerde i rækken. Den sætter sig selv i et unikt spotlight, da den både bryder den fjerde væg, bruger splitscreens og animation samt springer i tid.

Her følger man den fraskilte jødiske komiker, Alby Singer, der reflekterer over sit forhold til den tidligere elskerinde, Annie Hall, som er en ambitiøs natklubsangerinde. Et forhold der sluttede brat ligesom hans tidligere ægteskaber.

Young Frankenstein
(© 20th Century-Fox)

Frankenstein Junior (Young Frankenstein)

Listen fortsætter med Mel Brooks' film 'Young Frankenstein' fra 1974 – en kærlig og morsom parodi på de universelle klassiske monsterfilm skabt mellem 1923-1960.

'Young Frankenstein' handler om det amerikanske barnebarn, der prøver at overbevise folk om, at hans berygtede bedstefar ikke er lige så sindssyg, som folk tror. Han bliver inviteret hjem til bedstefaren i Transsylvanien, hvor han opdager bedstefaren genoplive en død krop.

Back to the Future
(© Universal Pictures)

Back to the Future

Tarantino fortsætter med tidsrejsefilmen 'Back to the Future' 1985, som han kalder ”den perfekte film”. Selvom manuskriptet fra Robert Zemeckis og Bob Gale blev afvist mere end 40 gange, før filmen blev sat i værk, anses filmen nu som én af de bedste science fiction-klassikere.

Filmen handler om den 17-årige Marty McFly, som ved et uheld bliver sendt 30 år tilbage i tiden i en tidsmaskine bygget af hans gode ven og videnskabsmand Doc Brown. Men tilbage i 1955 kommer Marty til at sætte gang i en kædereaktion, der ender med at true hele hans families eksistens.

Den vilde bande / Warner Bros.
(© Den vilde bande / Warner Bros.)

The Wild Bunch

Til sidst nævner Tarantino western-filmen 'The Wild Bunch' fra 1969 og udbryder: 

- Det er ikke engang en perfekt film. Ufuldkommenheden er en del af dens herlighed!

Det er en film, som skabte røre på sig blandt datidens publikum med brug af grafisk vold. Derudover er filmens kulminerende skudduel blevet udnævnt til at være en af de bedst instruerede actionscener i filmhistorien, skriver Britannica.

Her møder man en ældre gruppe udskud i Texas i 1913, som forsøger at gøre sit sidste store kup ved at sælge stjålne militærgeværer til en mexicansk general under landets revolution. Imens forsvinder det traditionelle amerikanske western omkring dem.

 

Læs flere detaljer om listen og de enkelte film her

Nyeste film i biografen