Mød Trine Dyrholm til forpremierer over hele landet på ny dansk film
99% af ny film foregår i samme rum: "Af og til fik jeg en toast og noget te"
Interview med holdet fra 'September 5'
OL i München i 1972 tog en ubehagelig drejning, da en gidselsituation overtog sendefladen fra den store sportsbegivenhed.
Situationen sætter også producerrummet på den anden side hos ABC Sports, der nu altså står med en virkelig, dramatisk terror-begivenhed, som desperat forsøger at dække.
Det er udgangspunkt for den biografaktuelle September 5, der blev Oscar-nomineret for sit manuskript.
Meget af filmen skildres således fra den éne lokation, hvor redaktører, teknikere, kameramænd og producere prøver at finde hoved og hale i situationen og samtidig skal gå på en moralsk skillelinje.
Netop den enkelte lokation - og hvilke fordele og begrænsninger det gav - var omdrejningspunktet for et af vores spørgsmål, da vi som eneste danske medie talte med instruktør/forfatter Tim Fehlbaum og skuespillerne Ben Chaplin og Peter Sarsgaard over en Zoom-forbindelse.
Se hele videointerviewet nederst, hvor også skuespillerne John Magaro og Leonie Benesch, indgår. Eller læs et uddrag herunder.
Tim Fehlbaum fortæller:
- Det var netop en af de udfordringer, som jeg så frem til at håndtere. Jeg har altid været fascineret af film, der fortæller deres historie fra et begrænset perspektiv, tid og lokation.
- Monitorerne virkede som et vindue til verden udenfor. Og en del af fortællingen er, at de er i dette lukkede, lille rum og observerer noget, som faktisk er virkelig tæt på dem. Kun gennem kameraerne.
For skuespillerne var der både fordele og ulemper ved den meget lille, enkelte lokation:
- Vi havde ikke noget valg. Når du mødte op på arbejde, var du bare inde i det rum, fortæller Ben Chaplin, før han afbrydes af Peter Sarsgaard, der med et smil siger:
- Af og til fik jeg nogen til at hente en toast og noget te til mig.
Chaplin fortsætter:
- Det var intenst. Vi var i dét rum. Vi havde en frokostpause, og det var det. Vi var i det rum hver dag, hele dagen. 99% af optagelserne til filmen.
- Den nemme del var, at du ikke havde noget valg. Du mødte op, og døren til vores sound stage, hvor vi optog, vi sådan set døren til ABC-studiet i filmen… Det føltes som at være på den rigtige lokation på den måde.
Peter Sarsgaard supplerer:
- Jeg elsker enkeltheden i det. Én lokation. Det samme sæt tøj, dybest set. Så der er meget få af den type beslutninger, som skal træffes, hvilket jeg altid elsker. Jeg elsker at spille én, som sidder i fængsel, jeg elsker en, der arbejder i militæret.
Chaplin stemmer i:
- Et fængsel er fantastisk. Faktisk er hospitaler også gode ret tit.
Peter Sarsgaard bekræfter:
- Ja, fordi de kan sige: "Det er dit tøj", og det er dét, du har på hele tiden.
Ben Chaplin følger op:
- Og jeg elsker, når de spørger mig: "Hvilket sæt briller, vil du have på? Ud af dette ene par, som vi har". "Okay, så tager jeg dem. De er fantastiske. De er perfekte".
Begge skuespillere griner højlydt. Men Peter Sarsgaard skifter så til en mere seriøs tone:
- Spøg til side. Fra et kunstnerisk synspunkt, jo flere restriktioner, jo bedre. Hver gang er det den bedste måde at gå til det på.
Chaplin følger dog op:
- Men så kan instruktører bruge det imod dig, kan de ikke? Tro mig. Den ene måde, du må gøre det på, er den bedste.
En storgrinende Peter Sarsgaard siger afslutningsvis:
- Men du har en masse frihed i dén ene måde.
