Ældste nogensinde: 99-årige Sir David Attenborough begår historisk bedrift

Overgår Dick Van Dyke
Ocean with David Attenborough
(© Keith Scholey / Silverback Films)

Sidste år blev den amerikanske skuespiller Dick Van Dyke den ældste til at vinde en Emmy, da han 98-årig modtog prisen for Bedste gæsteoptræden i tv-serien 'Days of Our Lives'. Nu er rekorden dog allerede blevet slået.

Således har Sir David Attenborough som 99-årig modtaget en Emmy-pris. Det sker for Netflix-produktionen Secret Lives of Orangutans, hvor han vandt "Outstanding daytime personality – Non-Daily". Det skriver Variety.

Attenborough er kendt som en af de fremmeste formidlere af naturprogrammer og været i spidsen for talrige dokumentarer om vores planet. Han har været i gang siden 1950erne, og tidligere i år udkom en film i biografen med titlen 'Ocean with David Attenborough'. Filmen blev vist som et globalt event i forbindelse med hans 99-års fødselsdag. Den kan du læse mere om her.

'Secret Lives of Orangutans' beksrives som følger:

Orangutanger er ikke bare en af ​​vores nærmeste slægtninge, de er måske mere relaterbare til os end nogen anden stor abe. Fortalt af David Attenborough følger denne film en bemærkelsesværdig gruppe orangutanger i Sumatras uberørte jungler. 

I centrum af denne historie er den 8-årige Eden, der er ved at begive sig ud i det mest udfordrende øjeblik i sit liv.

'Secret Lives of Orangutans' kan ses på Netflix.

Nyeste film i biografen