Ny film viser klimaforandringerne i baghaven: Det bedste beredskab er at kende sin nabo

Fire elementer, fire lande, fire blikke

'Ilden, Vandet, Jorden, Luften' er bygget op omkring de fire klassiske elementer. Hvert element er knyttet til et nordisk land og en konkret klimatrussel: skovbrande i Sverige, havvandsstigninger i Danmark, jordskred i Norge og tiltagende storme på Færøerne - og hvert land har sin egen instruktør.

Det var et bevidst valg - både kunstnerisk og klimamæssigt.

- Jeg synes, det giver god mening at være opmærksom på sine egne udledninger, når man laver film om klimakrisen, forklarer Phie Ambo.

Sammen med producent Rikke Tambo Andersen udviklede hun derfor et koncept, hvor hvert land havde sit eget filmhold og optog lokalt. Derefter sendte de materialet til Danmark, hvor Ambo og hendes hold stod for klipning, lyd og musik.

Den svenske instruktør Ewa Cederstam fulgte forskeren Frida Vermina Plathner fra det nordiske forskningsprojekt CliCNord, der arbejder med at minimere skovbrande.

Norske Janne Lindgren filmede i de dele af Norge, der er mest udsat for jordskred, mens færøske Rógvi Rasmussen skildrede ikke blot de fysiske storme, men også den politiske storm, som Færøernes første klimaminister, Ingilín D. Strøm, gik igennem.

Det er en produktionsform, der kræver tillid, fortæller Ambo. 

- Det er lidt af et kontroltab for en instruktør at sende sit materiale videre. Men det sikrer, at historierne er lokalt forankrede med den unikke viden og adgang, det giver, at hver instruktør kender sit land. 

Tilliden gik så langt, at instruktørerne først mødte hinanden ansigt til ansigt, da filmen fik verdenspremiere på den danske dokumentarfilmfestival CPH:DOX. Fire blikke, fire lande, én film - skabt uden at holdene nogensinde havde opholdt sig i det samme rum.

Krig og klima

Et af filmens mest tankevækkende spor udspiller sig i den del af Norge, der er allermest udsat for jordskred.

Her møder vi Kjell og Helene samt inviteres med til et lokalt møde, hvor emnet dog ikke den jord, der når som helst kan skride under deres fødder, men oprustning til krig. Alt imens klipper filmen til nærbilleder af jord, der smuldrer.

Kjell forsøger at overbevise den lokale beredskabschef om, at klimaberedskab fortjener mindst lige så meget opmærksomhed som krigsberedskab. Hans nabo Helene går hver dag en runde i området for at tjekke, om der er nye tegn på jordskred.

Kontrasten er slående - og velkendt for mange i Norden lige nu.

- Der er stor vilje og masser af penge til krudt og kugler, men ikke så meget til klimaberedskab. Og det til trods for, at klimakrisen buldrer derudaf her i Norden, mens krigen stadig er hypotetisk, siger Ambo.

Filmen afviser ikke behovet for militært beredskab. Men den insisterer på, at de to trusler står side om side.

Når film former vores forestilling om det gode liv

Fra de konkrete norske bakkeskråninger zoomer Ambo ud til et større spørgsmål: Hvilken rolle spiller kulturen selv i klimakampen?

Hun tror på, at kunst og kultur er kraftfulde redskaber, men netop derfor også potentielt skadelige. For hver gang en film eller en serie viser et bestemt liv som "det gode liv" - stort hus, mange rejser, masser af nyt tøj - rykker den lidt på, hvad publikum opfatter som normalt.

- Hvis vi ikke, som historiefortællere, gør os klart, at de film, vi laver, præger publikums forståelse af, hvad det gode liv er, så kan vi faktisk komme til at booste det ræs mod bunden, som vi er i gang med, siger hun.

Danske film og serier ses over hele verden, og med dem følger et billede af, hvordan vi lever. Problemet er, at den livsstil hører til blandt de mest ressourcekrævende på kloden, forklarer Ambo.

- Vi skal være pinligt bevidste om, at Danmark ligger i den absolutte top i verden, hvad angår vores udledninger gennem forbrug. Vi skal ikke eksportere vores normer for forbrug ukritisk til resten af verden, konstaterer Ambo.

En håbefuld stemme fra fremtiden

Et af filmens mest usædvanlige greb er et fortællelag, hvor en ung generation fra fremtiden taler til os i nutiden. Denne fremtidsgeneration taler fra et sted, hvor den grønne omstilling er lykkedes - et tidspunkt, hvor mennesker har indrettet sig med naturen og ikke imod den.

- Vi har lavet det fortællelag for at give publikum en fornemmelse af, at vi faktisk godt kan. Vi kan godt lave en anden, mere grøn og bæredygtig fremtid sammen, forklarer Ambo.

Håbet er ikke naivt, insisterer hun. Det er forankret i konkrete løsninger, der allerede eksisterer.

I Norge kan man genetablere moser, der opsuger regnvand og forhindrer jordskred. I Sverige kan en varieret skov forsinke ilden, når den raser. På Færøerne kan enge opsuge CO2. Og i Danmark kan vi lade vandet komme ind nogle steder og få smukke strandenge.

- Opgaven er nu, at vi lærer at leve med forandringerne og ikke bilder os ind, at vi kan kontrollere ilden, vandet, jorden og luften. Der er rigtig mange muligheder i en krise, hvis vi kan samarbejde med naturen og ikke bruge alt vores energi på at bekæmpe den. Det giver mig håb, siger Ambo. 

Hun ser desuden stort potentiale i det, der skete på Skarø: at mennesker genopdager værdien af lokale fællesskaber.

- Det bedste beredskab i enhver krise er faktisk at have gode relationer til sine naboer.

Det er ikke et håb bygget på teknologiske mirakler eller politiske gennembrud. Det er et håb med mudder under neglene - forankret i moser, strandenge og naboskab.

'Ilden, Vandet, Jorden, Luften' havde verdenspremiere på CPH:DOX og har biografpremiere den 23. april.

Se filmens trailer herunder: