Anmelderne kalder ny Deadpool-film "den bedste MCU-film siden 'Avengers: Endgame'"

Dommen fra både danske og internationale kritikere
Deadpool & Wolverine
(© Deadpool & Wolverine / Walt Disney Pictures)

Marvel Cinematic Universe er tilbage! 

Ikke alene er Deadpool & Wolverine den første MCU-filmudgivelse i mere end otte måneder (samt den eneste i år), men skal man tro på de første reaktioner på filmen fra kritikerne, kunne det meget vel være den mest tilfredsstillende Marvel-film siden Avengers: Endgame.

Den tredje Deadpool-film bringer Ryan Reynolds' rødklædte antihelt til Marvel-universet for første gang, og han får følgeskab af Hugh Jackmans Wolverine fra X-Men-serien, når de sammen tager på et blodigt og meta-fyldt multivers-eventyr sammen.

Filmen har premiere over hele verden i dag, og derfor har vi nu fået de første reaktioner fra både danske og udenlandske filmkritikere. Her følger et lille udpluk af de ting, som anmelderne siger om den nye superheltebasker:

Udpluk af danske anmeldelser (opdateres løbende):

Filmmagasinet Ekko, Karoline Balstrøm, 5 stjerner

”Tredje Deadpool-film overstråler forgængerne med guddommelig komik, Ryan Reynolds i topform og Hugh Jackman på modvilligt slæb."

Information, Christian Monggaard

"Ryan Reynolds beviser i 'Deadpool & Wolverine' endnu en gang, at han er noget nær genial i rollen som den uforskammede og dødsensfarlige superhelt Deadpool."

Soundvenue, Peter Kruse Dam Jensen, 5 stjerner

"Takket være Ryan Reynolds og Hugh Jackmans mageløse kemi som de to knuselskelige antihelte, et ofte hysterisk sjovt manuskript og et skvæt melodrama er 'Deadpool & Wolverine' en oprigtig hyldest til X-Men-filmenes indflydelsesrige arv – og samtidig den bedste MCU-film i årevis."

Berlingske, Thomas Brunstrøm, 4 stjerner

"'Deadpool & Wolverine' er et orgie af indforståede jokes og popkulturelle referencer. For Berlingskes anmelder er det næsten for meget af det gode. Men også kun næsten, for det er skamløst underholdende."

Politiken, Kim Skotte, 3 stjerner

"At lade superhelte fra forskellige serier mødes, er blevet en af de mest uopslidelige opskrifter på succes, men 'Deadpool & Wolverine' hører heldigvis til de mere anarkistiske fusioner."

Udpluk af udenlandske anmeldelser:

USA Today, Brian Truitt

”Den bedste MCU-film siden 'Avengers: Endgame'.”

New York Post, Johnny Oleksinski

”Den tredje film er på en eller anden måde endnu sjovere end de to foregående.”

The Hot Button, David Poland

”Filmen kan prale af en alt for sjælden kvalitet hos håbefulde blockbusters: Den er bare sjov. Det kan beskrives som en af ​​de sjældne oplevelser, hvor publikum nyder lige så meget af at se filmen, som dens hovedroller så ud til at have haft med at lave den.”

ComicBookMovie.com, Rohan Patel

”Det er en af ​​de mest underholdende film baseret på tegneserier nogensinde.”

'Deadpool & Wolverine' kan ses i biografen nu. Find dine billetter her på kino.dk.

Køb billetter