Biografkæde holder sommerfest: Halv pris på udvalgte billetter i weekenden

CinemaxX-biograferne i Danmark er blevet til Vue, og salene er nu opgraderet. Det fejrer kæden, der har biografer i København, Odense og Aarhus, med en sommerfest i den kommende weekend.
Sommerfesten betyder, at du som biografgæst kan få 50 % rabat på billetter til en stor del af de almindelige forestillinger, når du køber online til en forestilling den 24. og 25. august.
Bemærk: Gælder ikke særvisninger og kan ikke kombineres med andre rabatordninger. Filmen Mørkeland er heller ikke en del af tilbuddet.
Du kan købe dine billetter her på kino.dk.
Klik herunder for at se programmet for de to dage med 50 % på udvalgte billetter:
Se program for Vue Fisketorvet i København
Vues kendingsfarve er orange, og det kommer man til at kunne opleve på egen hånd i stor stil i weekenden. Således vil der være orange løber, orange balloner, og personalet vil være udklædt i temaet orange (parykker, neglelak, butterfly, solbriller, seler etc.).
Der vil være lykkehjul med masser af præmier, man kan rafle om priserne i baren mv.
Gæster, der kommer iført orange tøj, vil få udleveret en jeton, der giver mulighed for gratis opgradering af deres menu.















