CinemaxX i København har fået nyt navn, sale og opgradering

Vue Fisketorvet er klar til at tage imod publikum
Vue København foyer
(© Vue)

Biografen i Fisketorvet i København har fået nyt navn, renoverede sale og en generel opgradering. Nu hedder CinemaxX København i stedet Vue Fisketorvet, og det betyder, at det er en ganske anderledes oplevelse, du kan forvente.

Foyeren har fået en overhaling, og langt de fleste sale er blevet opgraderet. IMAX-salen har stadig Danmarks største lærred, mens der er blevet lidt færre sæder, så de til gengæld er af den luksuskvalitet, man også kender fra andre biografer i landet.

CinemaxX Aarhus bliver i øvrigt til Vue Bruun's og står også overfor en planlagt opgradering til recliner-stole, mens CinemaxX Odense allerede tidligere har skiftet navn og udseende til Vue Rosengård.

Du kan finde billetter til alle tre biografer her på kino.dk.