Danskers nye film vil udstille umenneskelighed: "Det er ikke for at pine publikum"

’Afterwar’ havde verdenspremiere på Berlinalen

Eftervirkningerne af krig bliver fortalt af dem, der selv har prøvet det, i den nyeste film fra den danske instruktør Birgitte Stærmose, Afterwar.

Her følger vi en gruppe børn i Kosovo gennem 15 år fra 1999, hvor de står tilbage med det krigshærgede land og konsekvenserne fra et mørkt kapitel i Europas historie.

Filmen havde verdenspremiere mandag aften på filmfestivalen i Berlin, hvor den i programmet står stemplet som en dokumentar. Men det er sværere end som så at beskrive genren på Stærmoses nye film, da de medvirkende udfører nøje formulerede monologer, som er kommet til gennem en cirkulær kreativ proces i et samarbejde mellem instruktøren og de medvirkende.

Da vi møder Stærmose morgenen efter premieren, forklarer hun, at det slet ikke giver mening at prøve at placere ’Afterwar’ i en bestemt kasse.

- Uanset om du kalder det en dokumentar eller en fiktionsfilm med dokumentarelementer eller en dokumentarfilm med fiktionsgreb… den ligger midt i mellem. Men det er en film. Det kan vi stå helt inden for. Og så kan man måske derfra tale om, hvad for en film er det så?

- Det er måske i virkeligheden det mest interessante frem for at prøve at sætte den ind i en kasse, hvor den egentlig ikke er hjemme. Og fordi den ligger i en gråzone eller et grænseland eller mellem to genre, så kan man jo faktisk ikke sætte den i en eller den anden.

- Nogle gange siger jeg bare ”fiktion” for at gøre det meget tydeligt, hvor fiktionaliseret noget af det er.

Birgitte Stærmose står også bag manuskriptet til ’Afterwar’, som er skabt ud fra de medvirkendes egne historier. Som hun selv beskriver det, er metoden opfundet undervejs – og sikker aldrig benyttet tidligere.

- Den metode, jeg har benyttet mig af, er en, jeg har opfundet lidt undervejs selv. Så jeg tror ikke, at der er andre film, der har brugt den metode, som jeg har brugt.

- Den er jo faktisk inspireret af en metode, jeg har været med til at bruge til teater. Så metoden er, at jeg har interviewet dem. Sådan nogle lange interviews. Og ikke nogen interviews, der har interesseret sig for særlige specifikke ting. Men mere interesseret sig for deres sjæleliv. Og hvad de tænker, og hvad de føler.

- Og så har jeg fået dem transskriberet. Og bunken af interviews er faktisk...

Stærmose viser med sine hænder en bunke på omkring 25-30 centimeters materiale.

- Jeg har smidt papirerne ud, for det er selvfølgelig for meget at have liggende.

- Men virkelig mange interviews over flere år. Filmen er jo lavet i nogle stadier. Vi har jo filmet hen over flere år.

- Så der er både udviklingsmateriale i filmen, som vi har brugt, og så er der tre-fire forskellige produktionsperioder, vi har haft. Og der har jeg skrevet scener, og jeg har også skrevet monologer til dem.

- Ud fra materiale, men også ud fra observationer. Altså, når jeg har været hjemme og besøge dem, eller når vi har siddet og drukket en kaffe, og de har fortalt noget andet.

’Afterwar’ bygger videre på instruktørens kortfilm ’Ønskebørn’ fra 2009, der også havde premiere på Berlinalen. Hertil fandt hun de medvirkende, som efter mange år nu er tilbage for at viderefortælle deres historie.

Der er altså tale om helt almindelige mennesker i Kosovo, som ikke er professionelle skuespillere til dagligt. Hertil ligger der nogle etiske spørgsmål for Stærmose, som har gjort, at hun har byttet rundt på de medvirkendes fortællinger, så de ikke hver især skal stå til ansvar for deres ageren i filmen.

- Det er bevidst, at de fortæller hinandens historier. For at der ikke var nogen, der kunne komme og sige, nåh, er det her sandt eller nej. Så de meget tydeligt kunne sige, nej, det er det ikke. Det er faktisk det her. Og folk kunne vide, at det ikke er rigtigt.

Med ’Afterwar’ håber Birgitte Stærmose at kunne sætte fokus på en menneskelighed, som ifølge instruktøren tit går tabt i vores mediebillede. At vi som publikum i en privilegeret del af verden bedre kan opnå medfølelse med vores medmennesker i konfliktramte områder.

- Jeg håber, at publikum bliver berørt af de medvirkende i filmen på en måde, hvor de kan se deres menneskelighed.

- Jeg har gjort mig meget umage med, at deres menneskelighed blev forstørret. At det blev meget synligt.

- Fordi jeg synes i virkeligheden, at deres problem er, at man ikke tænker på dem helt som mennesker. Og jeg synes i virkeligheden, at vi kan have et problem i vores medier med, at når vi ser på folk, der lider, så tænker vi ikke på dem, som om det var os selv, der lider.

- Det har vi lidt svært ved, fordi det er faktisk for svært. Det er faktisk lidt for hårdt.

- Det er ikke engang en anklage, fordi jeg kan heller ikke selv. Man kan jo ikke gå ind i alle mennesker, der lider og forestille sig, hvordan det ville være sådan helt. Det er for hårdt.

- Så vi har en masse mekanismer, som gør, at vi ikke gør det, og som gør, at vi afholder os fra det.

- Og man kan sige, det kan jo godt skabe noget umenneskelighed over for de mennesker, som faktisk har brug for at blive set som hele mennesker. Så det er ikke for at pine publikum. Men det er for at åbne op for en empati for dem, der ikke har det så godt, som vi har det. Fordi vi har det ret godt.

Instruktøren kommer også med en opfordring til, at vi skal tage mere afstand til konflikt generelt, så vi undgår flere af de skæbner, der bliver portrætteret i filmen.

- Jeg har taget flere ting med mig fra denne her film. Blandt andet en bevidsthed om mit eget privilegium. Og en ydmyghed. Og en bevidsthed om... Jeg tror, jeg har en større forståelse for, hvordan er det at opleve folk som os, hvis man kigger på os udefra.

- Og så en stor... En rigtig stor afsky for krig. Altså, virkelig en... Jeg synes, det er horribelt. Det er horribelt, at vi fører så meget krig. Og vi tager så let på, hvor længe konsekvenserne varer.

- Jeg synes, man bliver nødt til at se på det ansvar. Og tage det mere alvorligt.

Birgitte Stærmose har mange års erfaring fra film- og seriebranchen, hvor hun tidligere bl.a. har stået bag filmene ’Darling’ og ’Camino’. Instruktøren har også arbejdet på flere internationale projekter for bl.a. HBO og Netflix heriblandt den populære serie ’Industry’.

’Afterwar’ får dansk biografpremiere den 26. september.