Dwayne Johnson bekræfter: 'Jumanji 3' går snart i optagelse

Godt nyt til The Rock-fans
Jumanji: The Next Level med Dwayne the Rock Johnson
(© Sony Pictures)

Dwayne "The Rock" Johnson har netop haft verdenspremiere på sin seneste film The Smashing Machine på filmfestivalen i Venedig, hvor dramaet blev hædret med instruktørprisen ved samme lejlighed.

Men under et interview med Variety, kommer han også ind på fremtidens projekter, og der er godt nyt til Jumanji-fans.

Johnson fortæller nemlig, at han skal i gang med optagelserne til Jumanji 3, og at de går i gang allerede til november i år. 

Han afslører også i interviewet, at han igen teamer op med Kevin Hart. Man må dog også formode at se Karen Gillian og Jack Black i deres respektive roller, selvom det ikke er endeligt bekræftet.

Den første Jumanji: Welcome to the Jungle udkom tilbage i 2017 og blev et kæmpe hit med 962 mio. dollars i indtjening på verdensplan.

Adventure-komedien var et reboot af den originale film, Jumanji fra 1995, med Robin Williams i hovedrollen, som sidenhen er blevet en elsket klassiker.

I 2019 kom efterfølgeren til filmen fra 2017, Jumanji: The Next Level, som også blev et hit. Og nu, seks år senere, går optagelserne endelig i gang til næste kapitel.

'Jumanji 3' er sat til at få premiere den 11. december 2026.

Dwayne Johnson er næste gang aktuel i 'The Smashing Machine', der har dansk biografpremiere den. 27. november. 

Nyeste film i biografen