Efter 9 år: Årets mest overraskende 2'er får snart premiere - se den nye trailer

Ben Affleck og Jon Bernthal er tilbage
Billede

Den pumpede skuespillerduo, Ben Affleck og Jon Bernthal, er tilbage i en uventet fortsættelse til actionbraget The Accountant

Efterfølgeren har netop fået en ny trailer, hvor man ser de to skuespillere tilbage i rollerne som brødrene Wolff, og giver anledning til at spørge, bliver 'The Accountant' mon en ny action-franchise?

Den første film fra 2016 handlede om matematik geniet, Christian Wolff (Ben Affleck), der har det bedst i selskab med tal end mennesker. Han er austist og i sit dække som revisor, tager han arbejde fra lyssky organisationer og fungerer som bogholder for den kriminelle underverden. 

Braxton (Jon Bernthal) er Christians lillebror, og arbejder for de farlige mennesker, som Christian bliver hyret af det amerikanske finansministerium til at undersøge.

I traileren til ‘The Accountant 2’ møder vi Christian, som hyres af samme agent (Cynthia Addai-Robinson) fra finansministeriet til at løse mordet på Ray King (J.K. Simmons), der også var med i første film. 

Christian forenes med sin bror, og sammen skal de bruge deres viden om den kriminelle verden samt deres fælles bånd fra en hård barndom, der var præget af en fraværende mor og en far, der lærte dem alt om kampsport.

Se traileren nederst i artiklen.

Ifølge Vanity Fair har udviklingen af filmen været undervejs i otte år med instruktør Gavin O'Connor, der beskriver processen som “brutal”:

- Det føltes som en blomst, der var klar til at blomstre, og så ville den stoppe og starte igen. Det var så frustrerende.

'The Accountant' havde et budget på 44 millioner dollars og indtjente 155 millioner på verdensplan. Den blev både rost og kritiseret for dens portrættering af autisme i form af Christian, der bruger sin diagnose, nærmest som en superkræft, til at bekæmpe de onde, mens han gemmer sit sande jeg bag rollen som revisor. 

Manuskriptforfatter Bill Dubuque fortæller i samme interview, hvordan han har grebet den svære 2'er an:

- Jeg vil gerne lave en emotional film. Ikke bare en action-film, som jeg syntes er vildt kedeligt og uinteressant. En action-film, som handler om menneskelige forbindelser og kærlighed var noget af det, som jeg ønskede at undersøge.

'The Accountant 2' får biografpremiere 24. april.

Se traileren herunder:

Nyeste film i biografen