Efter stor succes: Ventet gyser-fortsættelse udskydes
I december sidste år blev det offentliggjort, at Saw 11 var på vej - og allerede med en premiere i september 2024.
Det skete få måneder efter, at det seneste og 10. kapitel i gyserserien havde haft biografpremiere til store roser fra både kritikere og fans.
Men 'Saw 11' får desværre ikke premiere som forventet. Lionsgate har valgt at udskyde filmen i et helt år.
'Saw 11' forventes nu at ramme biograferne den 25. september 2025 i stedet for.
Årsagen bag er ikke meldt ud. Men forsinkelsen kunne skyldes, at historien og holdet bag endnu ikke er helt på plads. Det er meget lidt, der indtil videre er blevet meldt ud om den 11. film om seriemorderen Jigsaw.
Vi ved kun, at instruktør Kevin Greutert vender tilbage efter at have stået bag kameraet på 'Saw VI', 'Saw 3D' og den seneste 'Saw X' samt at have fungeret som klipper på størstedelen af seriens kapitler.
Mens forfatterne fra de tre seneste Saw-film, Josh Stolberg og Pete Goldfinger, skiftes ud. Men hvem, der overtager tjansen, er ikke afsløret.
Det er således ikke bekræftet om Tobin Bell vender tilbage i rollen som John Kramer aka Jigsaw. 'Saw X' var sat mellem 'Saw' og 'Saw II', hvilket tillod seriemorderen, der ellers dør i slutningen af 'Saw III', at være i live.
Hvorvidt 'Saw 11' bliver en direkte fortsættelse til 'Saw X' eller udspiller sig på et andet tidspunkt i Saws tidslinje vides altså ikke. Producer Oren Koules har dog tidligere givet et par ret gode hints. Læs mere her.
Den store succes for 'Saw X' har i den grad fået forventningerne til at stige til den næste del af gyserfranchisen, så det er måske en meget god idé at tage sig tid til at få alle detaljer på plads.
'Saw 11' eller 'Saw XI' står nu til at få biografpremiere den 25. september 2025.
LÆS OGSÅ: Advarsel - det her bliver klamt: Top 10 fælder fra Saw
LÆS OGSÅ: Interview med Jigsaw: "Han er en Shakespeare-karakter"