Efter udsættelse: Episk efterfølger får nu tidligere biografpremiere!

Ventetiden er blevet forkortet!
Timothy Chalamet i 'Dune 2'
(© Warner Bros.)

Denis Villeneuves science fiction-storfilm Dune fra 2021 var en kæmpe succes i biografer verden over, men efterfølgeren Dune: Del 2 har måttet lade vente på sig.

Oprindeligt skulle filmen allerede have haft premiere 1. november i år, men på grund af skuespillerforbundet SAG-AFTRAs strejke i Hollywood blev sci-fi fortsættelsens premieredato flyttet til midt-marts 2024. 

Men nu er der gode nyheder til dem, som bare ikke kan vente med at se, hvordan det er gået Paul Atreides (Timothée Chalamet) og Chani (Zendaya) efter den første films cliffhanger-afslutning. 

Filmens premieredato er nemlig blevet rykket frem, så den allerede kan ses i danske biografer fra den 28. februar 2024

Ud over Chalamet og Zendaya er både Rebecca FergusonJosh BrolinDave BautistaStellan SkarsgårdCharlotte Rampling, og Javier Bardem tilbage i toeren. Og der kommer også endnu flere stjerner til. 

De nytilkomne tæller Hollywood-veteran Christopher Walken (The Deer Hunter), stjerneskuddene Austin Butler (Elvis) og Florence Pugh (Little Women) - og sidst men ikke mindst den franske Bond-heltinde Léa Seydoux (No Time to Die). 

Bemærk: Nedenstående indeholder spoilers for 'Dune 1'.

Da den første film slutter, er hovedpersonen Paul Atreides og hans mor konkubinen Lady Jessica (Rebecca Ferguson) endt langt ude i ørkenen på planeten Arrakis (også kaldet dune eller klit), efter en konspiration ledet af den onde baron Vladimir Harkonnen (Stellan Skarsgård) har fået dem styrtet fra tronen og slået Pauls far hertug Leto Atreides (spillet af Oscar Isaac) ihjel. 

I toeren vil vi komme dybere ned i Pauls mytiske rejse, når han forenet med Chani og hendes folk fremenerne forsøger at tage hævn over de konspiratorer, som rev hans familie fra hinanden. Fanget i et valg mellem sit livs kærlighed og hele universets skæbne kæmper Paul for at forhindre en frygtelig fremtid, kun han kan forudse.

Sammen kommer ‘Dune’ og ‘Dune: Del 2’ til at udgøre en filmatisering af romanen Dune fra 1965, der er skrevet af den amerikanske forfatter Frank Herbert. Der eksisterer også en fortsættelse på romanen ved navn Dune Messiah fra 1969, og det er ifølge magasinet Empire Denis Villenues håb også at gøre denne bog til en film, så vi får en trilogi af ‘Dune’-film. 

- Hvis det lykkes for mig at lave en trilogi [af Dune-film red.], ville det være drømmen, siger han.

'Dune 2' er lige nu den 8. mest ventede film på kino.dk blandt vores brugere!

‘Dune: Del 2’ får premiere i danske biografer 28. februar 2024