Flere danske film udtaget til stor, amerikansk filmfestival

Klar til Sundance Filmfestival
Sauna
(© Christian Geisnæs)

Det var bare for nyligt, at vi kunne berette om en uafhængig dansk film, der brød igennem på internationale filmfestivaler. Og nu er vi her igen! Denne gang med ikke én, men hele tre film, der er blevet udvalgt til at deltage i en af verdens mest prestigefyldte og ikoniske filmfestivaler: Sundance Film Festival.

De tre film, der får deres verdenspremiere ved filmfestivalen i januar/februar 2025, er Mathias Broes debutspillefilm Sauna, David Borensteins dokumentar Mr. Nobody against Putin og Emilie Blichfeldts dansk-norske spillefilmsdebut Den stygge stedsøstør ('Den stygge stesøsteren').

Det bliver tilmed med en dansk film i hver af de internationale konkurrenceprogrammer. Mathias Broes 'Sauna' er blevet udvalgt til World Cinema Dramatic Competition, mens David Borensteins 'Mr. Nobody against Putin' kæmper om hæderen i World Cinema Documentary Competition. 'Den stygge stedsøstør' vises uden for kategori.

Læs mere om de tre film nedenfor.

Mr. Nobody mod Putin
'Mr. Nobody mod Putin' (© František Svatoš )

Den dansk-producerede dokumentar 'Mr. Nobody Against Putin' er instrueret af David Borenstein og Pasha Talankin og følger Pavel, en kreativ og elsket lærer i en lille russisk by, hvis liv ændres drastisk, da Putin indfører krigspropaganda i skolerne efter invasionen af Ukraine. 

Pasha tvinges til at filme børn, der reciterer meningsløse tekster, og lærere, der læser uforståelige paroler. I hemmelighed smugler han optagelserne ud af Rusland og dokumenterer, hvordan propagandaen og krigen påvirker samfundet. 

Filmen giver et intimt og aktuelt indblik i Putins Rusland og viser modets mange former i en tid med undertrykkelse, hvor nogle af Pavels tidligere elever sendes til fronten for at kæmpe Putins krig.

'Mr. Nobody Against Putin' får dansk premiere på CPH:DOX i marts 2025.

Sauna
'Sauna' (© Christian Geisnæs)

'Sauna' er Danmarks første queer-drama og fortæller historien om Johan, en fri bøsse i København, der forelsker sig i William, en transmand. Deres kærlighed udfordres dog af forskellige opfattelser af køn og parforhold i et samfund præget af strenge normer. 

Filmen er baseret på Mads Ananda Lodahls roman og skrevet i et samarbejde mellem Mathias Broe og William Lippert. I hovedrollerne som det forelskede par, spiller Magnus Juhl Andersen og Nina Rask spiller hovedrollerne, som henholdsvis Johan og William.

Produceret for Nordisk Film af Mads-August Grarup Hertz, med støtte fra Filminstituttets talentudviklingsordning New Danish Screen og blandt andre DR, er 'Sauna' en helt ny oplevelse i det danske filmlandskab. 

'Sauna' får dansk biografpremiere den 24. april, 2025.

Den Stygge Stedsøster
'Den stygge stedsøster' (© Marcel Zyskind, DFF )

Den norsk-danske film 'Den stygge stedsøster' er instruktør Emilie Blichfeldts spillefilmsdebutfilm og fortæller et mørkt twist på den klassiske Askepot-historie, set fra stedsøsteren Elviras perspektiv. 

I et kongerige, hvor skønhed er en brutal konkurrence, kæmper Elvira mod sin smukke stedsøster for at vinde prinsens gunst og blive ballets dronning. Filmen er inspireret af Brødrene Grimms version, hvor stedsøsteren på brutal vis skærer sine tæer af for at passe de ikoniske sko. Vi er altså langt fra Disneys forskønnede fortolkning.

Filmfotografen på 'Den stygge stedsøster' er desuden dansk/polske Marcel Zyskind, hvis imponerende CV blandt andet tæller de danske film Sommeren 92, Du som er i himlen samt begge Viggo Mortensens instruerede film Falling og Til verdens ende.

Filmen er støttet af Det Danske Filminstitut, Eurimages, DR og Nordisk Film & Tv Fond. 

'Den stygge stedsøster' har endnu ikke nogen dansk premieredato.

Nyeste film i biografen