Hollywood-stjerne er vanvittig veltrænet i ny julefilm: "Han er den perfekte julemand"
Sneen er faldet i biografen med actionbraget Red One, hvor julen må reddes af Nordpolens sikkerhedschef og en berygtet dusørjæger, efter Julemanden er blevet kidnappet.
Øverst på rollelisten står Hollywood-stjernerne Dwayne Johnson, Chris Evans og J.K. Simmons, hvor sidstnævnte har kastet sig ud i lidt utraditionel udgave af Julemanden. Der bliver nemlig brændt rigtig mange kalorier, når man skal nå hele verdens børn på bare én nat, og Simmons ses derfor som en utrolig veltrænet julemand i 'Red One'.
Snakken faldt netop på J.K. Simmons som Julemanden, da vi som eneste danske medie blev inviteret til London af filmens distributør Warner Bros. for at møde Lucy Liu, Kiernan Shipka og Bonnie Hunt, der alle medvirker i julefilmen.
Se hele vores interview nederst, hvor du også kan se skuespillerne smage dansk juleslik.
- Han bragte magien til rollen, fortæller Lucy Liu om J.K. Simmons' præstation.
Kiernan Shipka, der spiller juleheksen Gryla i filmen, er ligeledes begejstret for Simmons' udgave, som hun endda kalder for "den perfekte julemand."
- Han bringer så meget sandhed til rollen, fortæller Shipka og fortsætter:
- Så vi får denne her gennemarbejdede karakter med dybde. Det er fantastisk.
- Han er den perfekte julemand. Det synes jeg virkelig, afslutter Hollywood-stjernen.
'Red One' handler om Nordpolens sikkerhedschef, der lige før sin pension kommer på en ekstraordinær opgave, da Julemanden bliver kidnappet kort før jul.
Dwayne "The Rock" Johnson spiller sikkerhedschefen Callum Drift, som har mistet troen på de voksne verden rundt, der går op i de helt forkerte ting i juletiden.
Drift planlægger derfor at gå på pension. Men da Julemanden bliver kidnappet kort før jul, må han slå sig sammen med verdens mest berygtede dusørjæger i en verdensomspændende, action-mættet mission for at redde julen.
'Red One' kan ses i biografen nu. Find dine billetter her på kino.dk.