Hvem er stalkeren? Mystikken spreder sig i nyt kig på gyserfilm

'The Watchers' får snart biografpremiere
The Watchers
(© Warner Bros.)

Hvad ville du gøre, hvis du blev fanget med tre fremmede i en skov langt fra alting, og hvor du hver nat bliver forfulgt af mystiske skabninger?

Det er spørgsmålet for den unge kvinde Mina i den nye gyserfilm The Watchers.

Hollywood-stjernen Dakota Fanning indtager hovedrollen efter roller i bl.a. Once Upon A Time... in Hollywood, The Equalizer 3 og nyligst Netflix-hittet 'Ripley'.

Fokus ligger på netop Fanning og de mystiske skabninger på filmens nye plakat, som du kan se nederst i artiklen.

I instruktørstolen sidder Ishana Shyamalan, der med 'The Watchers' har sin spillefilmsdebut. 

Hvis hendes efternavn lyder bekendt, er det nok på grund af filmskaberen M. Night Shyamalan. Ishana Shyamalan er nemlig datter til den kendte instruktør med hang til twists.

M. Night Shyamalan er bl.a. manden bag The Sixth Sense, Unbreakable og The Village til Split, Old og Knock at the Cabin. Han er også involveret i 'The Watchers', hvor han denne gang agerer producer.

'The Watchers' har biografpremiere den 6. juni.

The Watchers