Inspiration til din næste biograftur: To af årets mest ventede storfilm får premiere dette efterår

Filmfokus på årstidens blockbusters
Joker: Folie a Deux
(© Warner Bros.)

Efteråret 2024 byder på to af årets mest ventede storfilm, der begge følger op på tidligere biografsucceser. Her kan du både se frem til store Hollywood-stjerner, velkendte karakterer og storslåede billeder.

Du kan finde inspiration til din næste tur i biografen med vores nye video-format Filmfokus, som vi her på kino.dk har udviklet i samarbejde med Dansk Reklame Film. Et format hvor vi stiller skarpt på din næste store biografoplevelse. 

Se videoen nederst eller læs mere om de to udvalgte film herunder.

Joker 2: Folie à Deux
(© Warner Bros. / Joker 2: Folie à Deux)

Joker 2: Folie à Deux

Joaquin Phoenix vender tilbage i sin Oscar-vindende rolle som Batmans legendariske nemsis, mens også Todd Phillips, der instruerede den første, igen indtager instruktørstolen.

'Joker: Folie à Deux' er opfølgeren til Joker fra 2019, der blev en kæmpe succes og bl.a. vandt to Oscars.

Arthur Fleck, alias Joker, er blevet indlagt på Arkhams afdeling for særligt farlige kriminelle, og mens han venter på sin retssag, møder han sit livs kærlighed i form af kvinden Lee (Lady Gaga), mens han også opdager musikken, der altid har været en del af ham.

'Joker 2: Folie à Deux' kan ses i biografen fra den 2. oktober. Find dine billetter her.

Køb billetter

Gladiator 2
(© UIP)

Gladiator 2

Ridley Scotts Gladiator fra 2000 blev et verdensomspændende hit blandt både publikum og kritikerne, og filmen vandt hele 5 Oscars. Nu 24 år senere er mesterinstruktøren endelig klar med sin opfølger i 'Gladiator 2'. 

Paul Mescal har denne gang hovedrollen som Lucius, der er søn af danske Connie Nielsens karakter, Lucilla, som vender tilbage i sin rolle. 

Efter romerske soldater invaderer Lucius’ hjem, tvinges han ind i slaveri. Inspireret af historien om Maximus, beslutter Lucius at kæmpe som gladiator og gøre oprør mod de unge kejsere. 

Den vilde rolleliste byder udover Nielsen også på store stjerner som Paul Mescal i hovedrollen som Lucius, Denzel Washington og Pedro Pascal.

'Gladiator 2' kan ses i biografen fra den 14. november.