Kendt skuespiller er tæt på at lande rollen som Hagrid i ny Harry Potter-serie

Det er ikke noget dårligt bud
Rubeus Hagrid Harry Potter
(© Warner Bros.)

Det er ganske vist ikke bekræftet fra officiel side, men det her kunne være en virkelig stærk casting til rollen som den venlige kæmpe Rubeus Hagrid i den kommende Harry Potter-serie.

Det er nemlig den karismatiske britiske skuespiller Nick Frost, der skulle være tæt på at lande rollen. Det skriver Variety.

Nick Frost er bl.a. kendt fra filmskaberen Edgar Wrights veloplagt morsomme film Shaun of the Dead, Hot Fuzz og The World's End i charmerende roller med komisk kant.

Så selvom HBO har afvist at kommentere direkte på, om Nick Frost er i konkret tale til rollen, har de svaret følgende: 

- Vi sætter pris på, at sådan en højprofileret serie trækker en masse rygter og spekulationer.

Det lyder bestemt ikke som en kold afvisning af, at Nick Frost reelt kunne blive at se i den elskede rolle som nøglebæreren på Hogwarts.

Det er samme udtalelse, som HBO kom med, da det forlød, at John Lithgow var på tale til at spille Albus Dumbledore. En rolle, som sidenhen officielt blev bekræftet.

Nyeste film i biografen