Mickey Rourke bliver bombarderet med anklager: "Han er f*cking KLAM"

Bella Thorne sviner sin medstjerne til
The Wrestler
(© Wild Bunch)

Det går ikke så godt for Sin City-skuespilleren Mickey Rourke, der først er kommet for had på grund af et realityprogram, og nu også har modtaget anklager fra hans tidligere medstjerne Bella Thorne.

Rourke var med i den nyeste sæson af det britiske realityprogram 'Celebrity Big Brother', og det startede dårligt for den 72-årige skuespiller.

Før han kom ind i huset til de andre kendte, der alle sammen skal deltage i udfordringer og få hinanden smidt ud af showet, skulle han lige forbi en scene og blive introduceret.

Her drejede han værten AJ Odudu rundt og hev hende helt ind til sig, mens han holdt godt fast om livet på hende. Det var tydeligvis en meget utilpas vært, der kommenterede på situationen og påpegede, at Rourke var meget flirtende, og at han skulle stoppe med at kigge på hende.

Da han så skulle ind i huset, kvitterede han med svaret ”Nej, jeg vil blive hos dig” og kiggede mod værten, der skubbede ham væk fra scenen.

Det var første dag, og ikke så lang tid efter kunne man opleve skuespilleren gentagende gange kommentere på sangeren og Dance Moms-stjernen Jojo Siwas seksualitet.

Her fortæller Siwa, at hendes partner er non-binær, og at hun dater kvinder. Rourkes svar er herefter "Hvis jeg bliver her længere end fire dage, så vil du ikke længere være homoseksuel", hvorefter han fortæller til de andre deltager, at han gerne "vil stemme den lesbiske ud meget hurtigt".

Afslutningsvis hentyder Rourke til, at han gerne vil have en cigaret, hvorefter han bruger det britiske slangord for smøg, der også er et skældsord for homoseksuel, peger mod Siwa, og siger “ikke dig”. Her bryder sangeren sammen og bliver trøstet af Love Island-deltageren Chris Hughes. 

Under en af programmets udfordringer begynder han at kalde Hughes en række nedladende gloser, hvilket i sidste ende fik Rourke til at frivilligt forlade huset.

Det blev altså en kort fornøjelse for skuespilleren, der er blevet udskammet for hans dårlige opførsel i 'Celebrity Big Brother'. Men der gik ikke langt tid, før endnu en anklage blev smidt mod Rourke, der går tilbage til 2020 under optagelserne af filmen 'Girl'.

Billede
Bella Thorne

På det sociale medie X kommenterer hans medstjerne Bella Thorne på situationen og tilføjer sine egne oplevelser med skuespilleren. 

- Den her mand er f*cking. KLAM. Jeg arbejdede med manden i en scene, hvor jeg ligger på mine knæ med mine hænder bundet bag min ryg. Han skulle tage en metal sliber til mine knæskaller, men brugte det i stedet på mit underliv… At arbejde med Mickey var en af de værste oplevelser i mit arbejde som skuespillerinde, skriver Thorne.

Hun tilføjer yderligere på X, at han ikke kun gjorde hende til grin foran hele holdet flere gange, men at han også opførte sig ubehageligt og som en diva overfor alle på settet til filmen.

Mickey Rourke har været en kendt filmstjerne siden hans start i 1970'erne og har indimellem også været bokser, hvortil han fik en masse skader, der er blevet rettet til med en række mere eller mindre heldige skønhedsoperationer.

Han haft store roller i blandt andet Sin City, 'Angel Heart', Iron Man 2 og The Wrestler, hvor han blev nomineret til en Oscar for bedste mandlige hovedrolle. Rourke er stadig aktuel som skuespiller og var senest med i filmen ’'Jade' fra 2025.

Nyeste film i biografen