Netflix aflyser populær dansk serie

Netflix har trukket stikket på den danske serie Skruk. Det sker efter to sæsoner på streamingtjenesten. Det skriver MediaWatch.
Komedieserien følger Josephine Park i rollen fertilitetslægen Nana, der uden samtykke inseminerer sig med ekskæresten Mathias sæd (spillet af Simon Sears).
'Skruk' fik en god modtagelse af både anmeldere og publikum. Artiklen melder ikke noget om, hvad den præcise årsag til aflysningen er.
Det virker til, at man fra dansk side havde kalkuleret med en tredje sæson. Lars Hermann, driftsdirektøren for produktionsselskabet Apple Tree, der står bag 'Skruk', fortæller nemlig til MediaWatch, at de bliver ramt hårdt af serie-aflysningen:
- Vi vil gerne lave to-tre kvalitetsserier om året. De koster mange penge, og når en serie ikke bliver til noget, er det en meget stor del af vores omsætning.
Skaberne af 'Skurk' er Nikolaj Feifer og Amalie Næsby Fick. Sidstnævnte arbejder lige nu på sit næste filmprojekt, der bliver en stor dansk film med bl.a. Sofie Gråbøl og Sidse Babett Knudsen i hovedrollerne. Læs mere her.
Sæson 1 & 2 af 'Skruk' kan ses på Netflix.







