Nosferatu-instruktør skal lave fortsættelse til ikonisk David Bowie-film

Robert Eggers er en ombejlet herre
Billede
(© TriStar Pictures)

Robert Eggers har netop afsløret, at hans næste film bliver varulvefilmen Werwulf, der får premiere i julen 2026.

Filmen har ikke påbegyndt optagelserne endnu, men allerede nu er instruktørens næste projekt også fastlagt.

Eggers, der lige nu er biografaktuel med vampyr-hittet Nosferatu, er nemlig udvalgt til at stå bag en fortsættelse til 80'er-klassikeren Labyrinth.

Variety beretter, at den populære filmskaber er udset til at både skrive og instruerer den kommende 2'er til Jim Hensons kultdyrkede fantasyfilm for TriStar Pictures.

Manuskriptet forfattes i fællesskab med Sjón, der ligeledes var Eggers makker på vikingefilmen The Northman samt den kommende 'Werwulf'.

Eggers er kendt for sine stilsikre, mørke og oftest meget historisk korrekte fortællinger, og 'Labyrinth 2' ligner et skift for instruktøren, der nu skal ramme en mere familievenlig stemning.

Den første film havde David Bowie i en nu ikonisk rolle, som troldkongen Jareth, der stjæler en baby for at lokke barnets smukke storesøster (Jennifer Connelly) i fordærv.

TriPictures har tidligere arbejdet på både en genindspilning og senest var instruktør Scott Derrickson på tale til at lave en efterfølger i 2023.

Nu er det altså Robert Eggers tur til at se, om han kan formå at realisere projektet, som fans vil have tårnhøje forventninger til.

'Nosferatu' kan ses i biograferne nu - find billetter her.

Køb billetter

Nyeste film i biografen