Ny Askepot-gyser chokerer publikum: Kaldes "vildere end 'The Substance'"

Interview med instruktøren bag 'Den stygge stedsøster'

Eventyret om Askepot kommer til live på en måde, du aldrig har oplevet før. Det sker i den biografaktuelle Den stygge stedsøster - hvor den ellers tilsidesatte birolle får sin tid i rampelyset.

Moderne skønhedsidealer og magiske omgivelser møder hinanden og danner rammerne for den brutale filmatisering af Brødrenes Grimms eventyr, hvor Askepots stedsøster, Elvia, bogstavelig talt vil gøre ALT for at blive gift med den eftertragtede prins Julian.

Først må hun dog tilpasse sit ydre, så hun lever op til kongerigets nådesløse skønhedsidealer. Derfor må Elvira udsætte sig selv for den ene skønhedsbehandling efter den anden, der både er brutale - og blodige.

Bag 'Den stygge stedsøster' står den spillefilmsdebuterende norske instruktør Emilie Blichfeldt, der kom på idéen til filmen under en af sine såkaldte kreative lure. Det fortæller hun om, da vi mødte hende kort før den danske premiere, hvor snakken også faldt på virkelighedens skønhedsrædsler, kvindeligt raseri, filmens oplagte sammenligning med sidste års gyserhit 'The Substance' og de vildeste publikumsreaktioner.

"Hvorfor har ingen lavet denne her film før?"

Processen bag 'Den stygge stedsøster' startede for hele otte år siden, da Blichfeldt stadig gik på Den norske filmskole. Her tog filmskaberen en "kreativ lur", hvor hun sætter en alarm på 20-25 minutter, lukker øjnene og lader tankerne flyde.

- Jeg forestillede mig denne her karakter, som var i min afgangsfilm. En to meter høj, fyldig, flot ung pige, som ikke ved, at hun er flot. Og hun har problemer med sin krop og sit kropsbillede. I denne her kreative lur forestiller jeg mig så hende som Askepot. Prinsen kommer, og hun passer skoen på mirakuløs vis. To meter høj kvinde, lille bitte sko.

- Da hun ridder mod slottet med prinsen ser hun ned på sin fod, og så opdager hun, at skoen er fyldt med blod. Og hun indser til chok og fortvivlse, at: "Selvfølgelig er jeg ikke Askepot. Jeg er stedsøsteren, som har hugget mine tæer af for at passe skoen. Selvfølgelig var det for godt til at være sandt."

Da Blichfeldt vågnede fra sin kreative lur, var hun i chok, fordi hun så tydeligt så sig selv i karakterens ønske om at kunne passe den lille sko.

- Jeg bruger størrelse 42 i sko. Så jeg kender det her pres på min egen krop om at passe ind i en vis type standard eller idé om skønhed. Og jeg havde aldrig før haft sympati for denne her karakter, stedsøsteren. Men jeg forstod nu, at jeg er hende.

- Hun er bare blevet overset og mobbet, og vi har lavet grin af hende. Og nu var det på tide at give hende en oprejsning.

Instruktøren fortæller herudover, at hun lige fra første øjeblik var klar over, at denne idé kunne blive til en rigtig god film.

- Jeg tænkte bare: "This is too good." Hvorfor har ingen lavet denne her film før? Der findes jo kun én Askepot, mens de andre, som stræber efter at passe skoen, bliver stedsøstre. Det er universelt.

- Hvis jeg bare kunne skrive et sindssygt godt manuskript til det her, så kan det måske blive en verdenssensation. Og det er det jo næsten også blevet! Så sidder vi her otte år senere. Jeg holdt fast. Jeg vidste, at det her kunne blive godt.

"Jeg har ikke lavet en body horror, jeg har lavet en beauty horror"

Det er svært ikke at sammenligne 'Den stygge stedsøster' med sidste års filmsensation 'The Substance', der løb med en Oscar-statuette for Bedste make-up og hår, mens filmen fik yderligere fire Oscar-nomineringer bl.a. til Demi Moore for Bedste kvindelige hovedrolle.

'The Substance' beskæftiger sig også med temaet om skønhedsidealer, hvor især kvinders skønhed i forskellige aldre kommer på spil. Begge film hører under subgenren body horror, hvor gyset består i kropsforvrængende scenarier - og netop denne genre har Emilie Blichfeldt længe været forelsket i.

- Jeg var begyndt at se body horror et par år tidligere og blev virkelig forelsket i det. Og det her var jo længe for 'The Substance'. Den kom jo ud, mens jeg sad i klippen. Så det er bare kosmisk timing.

- Siden Julia Ducournaus Raw kom ud i 2016, har jeg bare spist alt det body horror, jeg kunne. Cronenberg. Alt. Og det her med, når hun hugger sine tæer af. En handling som vi før har set på som noget totalt grotesk og grådigt. Det gik op for mig, at det faktisk er en relaterbar handling. Både metaforisk og ikke helt metaforisk samtidig.

Da 'The Substance' kom ud under redigeringsprocesen på Emilie Blichfeldts egen body horror-film, følte hun sig set og mindre ensom i de tanker, der ligger til grund for 'Den stygge stedsøster'.

- Jeg har lavet min film lidt til syvårige Emilie, så jeg havde håbet, at nogen kunne se denne her film og føle sig mindre ensom. Specielt med hensyn til kropsdysmofobi og det kropspres, man kan føle sig meget ensom med. Så da jeg så 'The Substance', tænkte jeg bare: "Great minds think alike." Der er noget i luften.

- Jeg tror, at det handler delvist om den tid, vi lever i, men det er jo også noget, kvinder har holdt på i tusindvis af år. Og kosmetisk kirurgi har været stort i mange årtier. Og jeg tror bare, at folk er fucking trætte af det nu. Der ligger noget female rage [kvindeligt raseri, red.] i både min film og i 'The Substance', der er virkelig fedt.

Elvira i 'Den stygge stedsøster' må gå så grueligt meget i gennem for at opnå det udseende, som prinsen leder efter. Og mens instruktøren fortæller, at alle behandlingerne eller indgrebene er baseret på virkelighedens research, så ender filmen i sin helt egen genre.

- Jeg har ikke bare lavet en body horror, jeg har lavet en beauty horror. Og det har været et gennemsyrende koncept for hele filmen. Det her med at den også er så pink og femi og romantisk. Og jeg vil hele tiden på en måde sætte skønhed og horror ved siden af hinanden.

- Det er helt vildt, at vi kalder de her skønhedsprodukter for "skønhedsprodukter", for de er egentlig horror-produkter.

"Bum! Så besvimer han og slog hul i hovedet"

'Den stygge stedsøster' har allerede imponeret og chokeret publikum verden over. Filmen er bl.a. blevet vist på prestigefyldte filmfestivaler som Sundance og Berlinalen, mens den amerikanske gyser-streamingtjeneste Shudder har købt den til deres platform. Instruktøren fortæller, at den brede distribution af filmen er noget af det bedste ved hele oplevelsen.

- Filmen er blevet solgt til Cambodia og Laos, blandt andet. Mellemøsten og Afrika. Min salgsagent sagde, at vi har solgt til næsten hele verden. Vi har solgt til lande, vi ikke har solgt til i over 20 år. Og så var jeg bare sådan: "Det her er vildt!"

- Jeg bliver rigtig, rigtig glad for at tænke på, at der måske sidder en eller anden indonesisk pige og ser filmen i biografen og synes, det er super fedt. Og det er faktisk det største.

Blichfeldt har også fulgt med på Reddit, hvor publikum fra hele verden har fortalt om deres oplevelser med filmen. Én historie skiller sig især ud, da en kvinde har skrevet om, hvordan hendes mand næsten døde, da hun satte 'Den stygge stedsøster' på hjemme i deres dagligstue.

- Hun sad og så filmen i stuen, og han lavede noget andet inde ved siden af. Og til sidst i filmen havde han sagt, "ej kan du ikke se den færdigt et andet sted?" Hun siger, at der kun er 10 minutter tilbage. Så rejser han sig op og begynder at gå og så: Bum! Så besvimer han og slog hul i hovedet. Så slutter anmeldelsen med "10 ud af 10-film", fortæller instruktøren grinende.

- Der er også en i tråden, der faldt ud af sengen på et tidspunkt. Andre siger, at filmen er vildere end 'The Substance'.

'Den stygge stedsøster' er også blevet godt modtaget af de danske anmeldere, der bl.a. kalder filmen for "det klammeste kostumedrama, jeg nogensinde har set" (Information) og "genial gendigtning af Askepot-fortællingen" (Soundvenue).

'Den stygge stedsøster' kan ses i biografen nu.