Ny film vil have dig til at se Danmark igennem nye øjne

Vi har talt med instruktøren bag den nye dansk spillefilm 'Lucky'

Der er et værelse i en lejlighed i Vanløse, der rummer mere end sine kvadratmeter. Det var her, Nitesh Anjaan voksede op - instruktøren bag den nye danske film Lucky.

En lejlighed, hvor hans far - der selv var kommet til Danmark fra Nordindien som 11-årig - boede, inden han opgav sin opholdstilladelse og rejste tilbage til sin barndomslandsby. Og det var her, i dét værelse, at faren begyndte at huse udvekslingsstuderende fra Indien, Nepal og Bangladesh. En af dem hed Lucky.

De unge mennesker, Anjaan mødte i sin fars lejlighed, havde én ting tilfælles: de levede midlertidigt i grænselandet til Danmark, i en tilværelse gennemsyret af usikkerhed og kompromisser - men også af drømme og håb. Det var mødet med dem, der blev kimen til hans spillefilmsdebut, der nu kan ses i de danske biografer.

'Lucky' følger en ung mand fra Indien, der ankommer til København med et studievisum og en kuffert fyldt med familiens håb om en bedre fremtid. Men eventyret udebliver. Drømmen brister ikke med et brag - den slides langsomt ned af bureaukrati, økonomi og en hverdag, hvor ingen rigtig ser ham.

Det er en fortælling om eksistentielle følelser, de fleste kan genkende - usikkerhed, ensomhed, håb - men fortalt fra en virkelighed, de færreste danskere ser indefra.

- Det er jo Danmark, men det er ikke det Danmark, vi ser eller tænker over, at vi faktisk er, siger Anjaan.

Vi har talt med instruktøren om det atypiske valg af hovedrolle, friheden til at fejle og hvorfor han mener, Danmark har brug for at se sig selv gennem nye øjne.

Et nyt perspektiv i dansk film

Vi ser sjældent verden gennem øjnene på opvaskeren eller Wolt-budet. For Anjaan er det netop dér, filmen skal kaste sit lys - mod de mennesker, vi er i daglig berøring med uden at tænke over, hvem de er.

- Jeg har prøvet at vende perspektivet mod de mennesker, vi ikke ser. For eksempel dem på restauranterne, eller dem der kommer med vores mad. Jeg håber, filmen får folk til at se et menneske med drømme, følelser og et helt liv.

For ham var mødet med de studerende i faderens lejlighed også et møde med sig selv. De kom fra det samme sted i verden som hans forfædre. De lignede ham. Men der var én afgørende forskel, og den var ikke til at komme udenom.

- På alle mulige måder er vi ens, men der er den forskel, at jeg er født i Danmark, han er født et andet sted. Jeg befinder mig i Danmark på nogle helt andre vilkår, fortæller han.

Den erkendelse slap aldrig helt sit tag i ham. Den blev til en film, og i dens centrum står et spørgsmål, der er enkelt at formulere, men svært at svare på: Hvor meget af sin drøm er man egentlig villig til at gå på kompromis med?

Nitesh Anjaan, instruktør bag 'Lucky' — Nitesh Anjaan (© Amanda Bødker)

Frihed til at fejle

'Lucky' er en fortælling om at blive voksen, og de fleste af os kender den rejse - fra ungdommens store drømme til virkelighedens kompromisser. Men filmen rummer også en vigtig påmindelse: de fleste af os får lov til at famle. Vi kan skifte uddannelse, vælge om, begå fejl og starte forfra. Det kan Lucky ikke.

- Hvis de ikke er på forkant med alle mulige bureaukratiske ting, samtidig med at de skal arbejde døgnet rundt for at finansiere deres uddannelse, så er det ud. Det er meget vildt, siger Anjaan.

Det er den virkelighed, Lucky befinder sig i: at skulle finde sig selv samtidig med at bygge sin fremtid for sig selv og sin familie i Indien - uden nogen form for sikkerhedsnet.

- I mødet med de unge studerende i min fars lejlighed, gik det op for mig, at der er en masse privilegier, som vi går rundt og har, og hvor heldigt det er, at vi kan få lov til at lave fejl. De har lært mig noget om mit samfund, og hvad det vil sige at være heldig.

Men det er ikke kun Luckys virkelighed, mener Anjaan. Det er en grundlæggende menneskelig erfaring.

- Når vi bliver voksne, må vi indse, at da vi var unge og drømte, der troede man ligesom, at livet kunne blive på en bestemt måde. Som et eventyr. Og så skal vi nogle gange ud på rejser, hvor vi skal igennem skoven og møde en masse udfordringer, som vi lærer noget af at komme igennem, fortæller Nitesh Anjaan.

En film om os

'Lucky' lander i biograferne i kølvandet på en valgkamp, hvor udlændingepolitik har fyldt dagsordenen med tal og stramninger. Anjaan lavede ikke filmen som et svar på den debat. Den er skrevet på minder og følelser fra et barndomsværelse i Vanløse. Men da han sammen med sit hold så den færdige film, ramte aktualiteten ham alligevel.

- Jeg var sådan... shit. Der gik det op for mig, at filmen går direkte ind i alt det, vi diskuterer lige nu som samfund. Om vores virkelighed. Jeg håber, filmen kan give nogle af de nuancer tilbage, som hurtigt går tabt i det politiske sprog. Det er noget af det, film kan: fortælle en menneskelig historie og vise en menneskelig virkelighed.

Når han skal sætte ord på, hvad filmen i bund og grund handler om, griber han et billede, de fleste danskere kender.

- Det skal ikke opdeles mellem os og dem. Det er os. I et Matador-samfund kiggede man nysgerrigt ud af sit vindue, da Mads Skjern kom til Korsbæk. Der er jo bare den forskel nu, at folk er kommet fra et andet land. Mads Skjern kunne tale dansk, han var hvid. Men den oprigtige nysgerrighed for den fremmede, der var flyttet til byen - det tror jeg stadig, vi skal have.

Og det er præcis det, Anjaan insisterer på: 'Lucky' handler ikke om dem. Den handler om os.

- Jeg håber, at folk kommer ud af biografen og tænker, det var sgu godt, jeg så den film, og det var meningsfuldt. En film om et Danmark, om mennesker i Danmark, som vi ellers ikke har set på den måde.

'Lucky' kan ses i biograferne nu.