Ny Marvel-film rykker premieredato fra sommer til forår

De næste måneder står i Marvels tegn i biografen, når først Captain America: Brave New World og dernæst Thunderbolts* får premiere.
Sidstnævnte, hvis asterisk ikke er en fejl i titlen, har endda rykket premieredato, så den rammer biograferne tidligere, end hvad der ellers var planlagt.
Nu får 'Thunderbolts*' nemlig premiere den 30. april, og dermed forlader den datoen den 23. juli. I stedet overtager en anden Marvel-film, nemlig 'The Fantastic Four: First Steps', sommerdatoen.
'Thunderbolts*' handler om et hold af tidligere skurke, der nu må arbejde sammen i et hold som mere eller mindre retskafne helte. Blandt disse finder vi Bucky Barnes, alias The Winter Soldier, Yelena Belova alias den nye Black Widow, samt en række øvrige karakterer, vi har stiftet bekendtskab med i MCU.
Som nævnt følger Marvel Studios op med sommerens premiere på 'The Fantastic Four: First Steps', der har Pedro Pascal, Vanessa Kirby, Joseph Quinn og Ebon Moss-Bacharch på rollelisten som De fantastiske fire.
Men først er det dog tid til det fjerde kapitel med Captain America, hvis ikoniske skjold denne gang bæres af Anthony Mackie, som ellers har været kendt som The Falcon. Med på rollelisten er også Harrison Ford som Præsident Thaddeus Ross, der får evnen til at forvandle sig til en stor, rød og vred Hulk.