Robert De Niro bekræfter: Vender tilbage i ikoniske komedie-rolle

25 år efter den første film
Meet the Parents
(© Universal Pictures)

Da man første gang oplevede Robert De Niro i Ben Stiller-komedien Meet the Parents fra 2000, kunne man ikke tro sine egne øjne. Er Goodfellas-gangsteren faktisk sjov?

De Niro havde allerede demonsteret sit komiske talent i The King of Comedy og Analyze This fra året før, men med 'Meet the Parents' blev hans nye komedie-status cementeret. Ikke mindst med indtjening på over 330 millioner dollars på verdensplan!

Komediens enorme succces affødte to efterfølgere med Meet the Fockers i 2004 og Little Fockers i 2010. 

Sidste år kunne Deadline afsløre, at Robert De Niro, Ben Stiller, Teri Polo og Blythe Danner var involveret i den tidlige fase af udviklingen til en ’Meet the Parents 4’. 

Senest har Deadline kunne bekræfte, at John Hamburg bliver instruktør- og manuskriptforfatter på filmen. Han har også skrevet de tre første film.

På 25-års jubilæet for den første film, bekræfter De Niro i et interview med The View , at den næste film i rækken ganske rigtigt er på vej - og den kommer til at være med ham tilbage i rollen som svigerfar Jack Byrnes.

Se videoen nederst i artiklen

I 'Meet the Parents' mødte vi Gaylord "Greg" Focker (Ben Stiller), der skal besøge sine svigerforældre (Robert De Niro og Blythe Danner). Det medfører en række af akavede møder mellem svigerforældrene, kæresten Pam (Teri Polo) og den irriterende ekskæreste Kevin Rawley - spillet af Owen Wilson.

De to næste film fortsatte den akavede tone med masser af tåkrummende humor - og introducerede den anden svigerfamilie med Dustin Hoffman og Barbra Streisand som mor og far Focker. 

I interviewet med The View afslører Robert De Niro også, at det faktisk var ham, der var hovedmanden bag den legendariske løgnedetekter scene i 'Meet the Parents':

- Ja, jeg fik ideen fra nogen, jeg kendte i CIA. Og jeg tænkte, “Det er meget interessant”... måske, du ved, er det noget vi kan lave.

Trods sine 81 år ser Robert De Niro altså ikke ud til at have nogen planer om at gå på pension. I 2025 alene har han været aktuel i Netflix-serien 'Zero Day' og gangsterfilmen 'The Alto Knights', hvor han faktisk spiller en dobbelt rolle.

Der er endnu ikke kommet en premieredato til ‘Meet the Parents 4’.

Nyeste film i biografen