Ryan Gosling afslører: Derfor fik anmelderost action-komedie aldrig en efterfølger

Populær familiefilm spolerede festen
Billede
(© The Nice Guys/UIP)

Efter Ryan Gosling indtog rollen som Noah i det romantiske drama The Notebook, er det gået stærkt for den amerikanske skuespiller. 

Siden da har han medvirket i titler som Crazy, Stupid, Love, La La Land, Blade Runner 2049, sidste års kæmpehit Barbie og nu den premiereaktuelle The Fall Guy.

Du kan se traileren til 'The Fall Guy' nederst i artiklen.

Men foruden ovenstående titler er der en film på hans CV, som trods gode anmeldelser aldrig fik en efterfølger. Nu afslører skuespilleren hvorfor.

Filmen, det drejer sig om, er action-komedien The Nice Guys, der udover Ryan Gosling også har Russell Crowe på rollelisten.

Store stjerner og ros fra anmelderne var dog ikke nok, for filmen floppede stort, og nu afslører Gosling i et interview, hvorfor han mener, at det var tilfældet. 

Ifølge skuespilleren skyldes det, at filmen fik premiere samtidig med Angry Birds-filmen, der blev et kæmpe hit verden over og dermed spolerede 'The Nice Guys' åbningsweekend.

Helt specifikt udtaler skuespilleren, at "den destruerede os", hvorfor den ifølge ham fik sig en efterfølger, i modsætning til 'The Nice Guys'.

'The Nice Guys' er ellers instrueret af manden bag Kiss Kiss Bang Bang, Shane Black, der også skrev Lethal Weapon-filmen og The Long Kiss Goodnight

Der har med andre ord ikke været mangel på star-power omkring skabelsen af filmen, men en 2'er blev det altså desværre aldrig til.

'The Fall Guy' får biografpremiere den 1. maj. Køb dine billetter her på kino.dk.

LÆS OGSÅ: Se Russell Crowe som dæmonbesat skuespiller i ny eksorcisme-gyser