Sjov detalje: Denne danske Wonka-skuespiller var også i Johnny Depp-versionen

Lagde du mærke til det?
wonka
(© Warner Bros.)

Den danske skuespiller Caspar Phillipson har udover en række filmroller, senest i Nattevagten - Dæmoner går i arv, en lang karriere som stemme i adskillige animationsfilm og som dubbing på familiefilm med rigtige skuespiller.

En af disse er den biografaktuelle Wonka, hvor han lægger stemme til den orangehudede Oompa Loompa, der i originaludgaven spilles af Hugh Grant. Men det er ikke første gang, at Phillipson stifter bekendtskab med Roald Dahls farverige univers.

Den 52-årige skuespiller var nemlig selveste Willy Wonka i 2005-udgaven af Charlie og chokoladefabrikken, og derved agerede han den danske version af Johnny Depp. En sjov detalje, som den opmærksomme publikummer vil bemærke. 

LÆS OGSÅ: Her kan du se alle film om Willy Wonka

I Wonka spiller Timothée Chalamet titelrollen som Willy Wonka, der ankommer til den store by med en masse ideer til den butik, han vil åbne. 

Dagdrømmere er dog ikke velkomne i byen, og Willy kommer hurtigt i problemer med både myndigheder og folk, der franarrer ham hans sidste penge.

Dags dato har Wonka solgt 61.000 billetter i de danske biografer og forventes at blive en af julens helt store familiefilm.

'Wonka' er aktuel i biografen.

 

Caspar Phillipson
Caspar Phillipson i 'Jackie' © William Gray