Sofie Gråbøl er med i ny sæson af populær dansk Netflix-serie

Genforenes med Forbrydelsen-skaberen
'Forbrydelsen'
(© Danmarks Radio)

Sofie Gråbøl bliver nu genforenet med skaberen af serie-hittet 'Forbrydelsen', forfatter Søren Sveistrup.

Det sker i 2. sæson af Netflix-serien 'Kastanjemanden', hvis første sæson var baseret på Søren Sveistrups bog - og som ligeledes har været med til at forfatte den nye sæson.

Dermed tilslutter den danske stjerne sig de to hovedroller Danica Curcic og Mikkel Boe Følsgaard, der begge medvirkede i den populære sæson 1 fra 2021.

Den nye sæson er centeret omkring drabet på en 41-årige kvinde. I politiets efterforskning bliver det klart, at hun i månedsvis har været udsat for en grov form for stalking.

Den ukendte gerningsmand har overvåget hende i privatsituationer og sendte flere intimiderende billeder og videoer - med en tilsyneladende uskyldig tælleremse.

Sagen knyttes til mordet på en 17-årig gymnasieelev et par år forinden.

Hvilken rolle, som Sofie Gråbøl skal indtage, er endnu uvist.

Den danske skuespiller er i den grad rutineret og har et utal af populære film og serier bag sig. Hun har således en god sans for at vælge de helt rigtige projekter. Senest var hun fx aktuel i den meget populære DR-serie 'Huset'.

2. sæson af 'Kastanjemanden' startede optagelser her i august, og forventes at få premiere på Netflix i 2026.