Stephen King med stor ros til dansk skuespiller: "Han er den mest modbydelige nogensinde"
I år kan Stephen King fejre sit 50-års jubilæum som forfatter. Men det betyder ikke, at gyserkongen på nogen måder er på vej på pension.
Han skriver stadig på livet løs - og når han ikke gør det, finder han tid til at se masser af film og serier. Tit kan man læse hans anbefalinger på det sociale medie X (tidl. Twitter).
Og her kunne man for nyligt finde et opslaget dedikeret til en dansk skuespiller.
Efter at have set Apple+-serien 'Bad Sisters' var King røget til tasterne, hvor han sendte denne hyldest afsted til danske Claes Bang:
- Kudos til Claes Bang for at spille den mest modbydelige og forfærdelige ægtemand nogensinde.
Et opslaget som den danske skuespilleren selv på vittig vis har reageret på via sin Instagram.
- Alt, jeg gjorde, var at spille mig selv... tror det betyder, at jeg nok godt kunne have brug for noget terapi, skriver den danske skuespiller - formentlig med et glimt i øjet.
Det er ikke første gang, at Stephen King har rost Danmark offentligt. I 2013 udnævnte han 'Borgen' til årets serie, og i 2016 kaldte han Lars von Trier for "den mest talentfulde og fantastiske instruktør i verden".
Sidste år interviewede vi Nikolaj Arcel, som i 2017 stod bag King-filmatiseringen The Dark Tower, der fik en hård modtagelse. I den forbindelse udtalte han:
- Stephen King var glad og helt klart en af dem, som jeg stadig tænker varmt tilbage på, det samarbejde der.