Stort interview med Nicolas Winding Refn: "Jeg græd og græd, da aben til sidst døde"

Da jeg træder ind i lokalet, hvor jeg skal interviewe den danske filmskaber Nicolas Winding Refn, finder jeg ham omgivet af Blu-rays og filmplakater, monsterfigurer og tegneserier.

Han sidder på gulvet ved et lavbenet sofabord og bygger en bil i Lego sirligt efter manualen.

Jeg spotter alt fra Godzilla-figurer og ikoniske slasher-koryfæer til et bokssæt med den fransk-chilenske filmskaber Alejandro Jodorowskys fantasifulde film samt udgivelser med den italienske skrækmester Dario Argento.

Jeg føler mig straks hjemme.

Livets gode og dårlige sider

I arbejdet med at genbesøge og nu udgive de tre Pusher-film, er tankerne bl.a. gået på, hvor enormt heldig instruktøren følte sig ved at få lov til at lave den første film. Han fortæller videre:

- Det har været en god oplevelse at gå tilbage og restaurere alle tingene. Også fordi, at meget af det, vi laver, forsvinder med tiden eller bliver glemt. Så det var først og fremmest for at beskytte de oprindelige film.

"Jeg har jo ikke ændret,
hvem jeg er"

Men hvad er i grunden den største forskel på ham som filmskaber dengang og i dag:

- Jeg tror, at det er naturligt, at man selvfølgelig udvikler sig og afprøver og søger ind i og hele tiden forsøger at udfordre sig selv. Det er vigtigt - ellers går man jo muligvis i stå. Eller det er i hvert fald faren. Men jeg har jo ikke ændret, hvem jeg er.

Nicolas Winding Refn uddyber:

- Man kan sige, da jeg startede med den første 'Pusher' i 1996, der var filmmediet i en anden situation, end det er nu om dage. Jeg synes altid, at det er sjovt at følge med tiden og se, hvilke muligheder der kommer, og hvad som går bort.

Men hvad var egentlig det sjoveste ved at lave 'Pusher'? "Det er jo ligesom at få lov til at lave sin første film", lyder det prompte.

- Det er jo ligesom, hvis man var et band, der skulle lave sin første plade og ikke kunne finde ud af at spille rigtigt, så havde man jo også en form for ildsjæl, der ligesom dominerede det hele.

"De tre Pusher-film kun har gode minder omkring sig"

Har man bl.a. set netop dokumentaren 'Gambler', står det klart, at det under arbejdet med de to Pusher-efterfølgere er en økonomisk udfordret og meget tidspresset Nicolas Winding Refn, man møder. Så hvilket lys står de tre film mon i for instruktøren i dag?

- Jeg vil sige, at de tre Pusher-film kun har gode minder omkring sig. Jamen altså, har det været hektisk eller presset? Ja, man lever jo under nogle ekstreme og intense konstellationer. Så man mærker virkelig livets både gode sider og dårlige sider.

En stolt mor

Hvordan husker Nicolas Winding Refn mon selv tiden omkring premieren på 'Pusher', hvor han var i midten af 20'erne:

- Jeg tror bare det, at den blev lavet, var selvfølgelig en ting. Men den fik meget blandede anmeldelser. Det var sådan set lige meget, fordi bare det, at filmen blev lavet, var jo det vigtigste - og lavet på den måde, som jeg ville have, den skulle være.

Jeg spørger yderligere ind til debutfilmen, der som bekendt bankede ind på den danske filmscene for fuld smadder og satte en masse nyt i gang i måden, man lavede film på her i landet.

"Har jeg virkelig lavet det, som hænger der? Der må min mor nok være stolt"

Samtidig var 'Pusher' ikke alene startskuddet på Jangs karriere, men også på bl.a. Mads Mikkelsen, Kim Bodnia og Zlatko Burićs karrierer.

Minderne vender hurtigt tilbage til den danske filmskaber:

- Jeg kan huske Scala-biografen, som eksisterede på det tidspunkt. De havde sådan nogle kæmpestore bannere, der hang ude på bygningen. Det var ret vildt, og der tænkte jeg: "Har jeg virkelig lavet det, som hænger der? Der må min mor nok være stolt."

Et essentielt kapitel i dansk filmhistorie

Nu kommer dette filmbokssæt så - og endda i nyrestaureret 4K, hvilket det undervejs flere gange lyder fra filmskaberen med en vis stolthed i stemmen.

Han har da også selv købt rettighederne til Poul Nyrup-filmene, der som sagt også har fået den fornemme 4K-restaurering:

- De står flot. Negativerne var der ikke noget i vejen med, heldigvis. Så der skulle ikke reddes noget. Der var ikke noget, der var blevet ødelagt. Så der var vi meget heldige.

- Dem er jeg meget glad for at se. Også fordi, at der er meget få film, som i virkeligheden giver et autentisk billede af København i 60'erne.

- Mange danske film fra dengang - og den folkelige tradition af film - var jo skudt på studier. Men den italienske neorealisme og den franske nybølge havde ligesom også penetreret Danmark, og man var begyndt at lave de der meget eksperimenterende eller franskinspirerede film.

Nicolas Winding Refn henviser igen til netop Poul Nyrups film:

- Men film, hvis primære formål var at underholde på en meget eksplosiv måde, var jo ikke så dansk på samme måde.

Netop denne pointe synes at resonere godt med Nicolas Winding Refns egen karriere.

"Film vil jo altid eksistere og altid være berettigede"

- Desuden havde Poul Nyrups film nogle virkeligt gode soundtracks. Der var jo pigtrådsmusik og mange forskellige bands på det tidspunkt i Danmark, som eksperimenterede med rockmusikken.

Instruktøren afslutter beslutsomt: "Det er jo i virkeligheden nogle essentielle kapitler i dansk film".

Film skal 100 % ses i biografen

Spoler vi tiden fra 60'erne frem til den første 'Pusher' i 90'erne og videre op til vores nutid, falder snakken på, hvad filmmediets store udfordringer kan være i dag:

- Filmmediet er altid blevet udfordret konstant, lyder det resolut:

- Filmmediet er jo ikke andet end et lærred med følelser på. At alt sammen så nu bliver digitaliseret til at fungere på andre kanaler, det er jo en naturlig udvikling på grund af teknologien. Men film vil jo altid eksistere og altid være berettigede.

"Filmmediet er jo ikke andet end et lærred med følelser på"

Nicolas Winding Refn slår fast: "Film skal 100 % ses i biografen." Men han nuancerer også sin pointe:

- Det er jo bare ikke længere det eneste sted, man kan se film. Så man skal også kunne forme sig efter, hvad mulighederne er og selvfølgelig nogle gange måske gå ind i en verden, hvor det yngre publikum begår sig, som jo fx er smartphones.

- Men i stedet for hele tiden at prøve at tvinge unge mennesker ind i fortiden, så skal man måske hellere gå ind i deres fremtid og så inspirere dem til måske at søge tilbage til i virkeligheden det, som er en kollektiv oplevelse, der i sidste ende er biografoplevelsen. 

Noget for noget

Netop biografens kollektive oplevelse, står centralt for Nicolas Winding Refn:

- Den kollektive oplevelse kan være den ypperligste måde at se en film på. Altså det, der er med kunst, det er jo, at kunst på en eller anden måde er en cirkulær oplevelse, fordi kunstens mulighed er at berige dig, hvis du giver den tiden til det. Så det er quid pro quo.

Bl.a. netop det, at man som publikum skal ud ad døren - at give noget for at få noget - sætter også andre forventninger i spil om filmoplevelsen i biografen, lyder det:

- Hvis du dedikerer din tid endnu mere specifikt, så forventer du også noget mere. Og der kan man jo sige, at der har film - eller biografmediet - en mere universel mulighed for at berige eller skabe en oplevelse. 

Bl.a. også som filmskaber selv står biografen som noget særligt:

- Mange af os, der stadigvæk laver film, vil jo altid foretrække, at filmene skal opleves i biografen.

- Det er jo ikke for at sige, at de ikke også kan ses på ens telefon eller på tv eller på andre måder. Men det er noget med, hvordan man som seer dedikerer sin tid.

Hvad så nu, Jang?

Efter at have lavet serierne 'Too Old Too Die Young' og 'Copenhagen Cowboy' vil Nicolas Winding Refn vende tilbage til at lave spillefilm. Men hvilke tanker ligger til grund for dette skifte?

- Det er ikke bare det at lave film igen. Det er mere, at jeg føler måske ikke, at jeg længere er så interesseret i streamingmediet, som jeg var, da jeg startede.

- Nu har jeg fået lov til at lave to serier, som jeg er rigtigt glad for. Men hvis jeg bare bliver ved, så kommer jeg jo i sidste ende til at gøre det samme. Så jeg tror, at det er sundt at besøge, eller genbesøge, andre medier for hele tiden at holde sin egen udvikling i gang. 

"Jeg føler måske ikke, at jeg længere er så interesseret i streamingmediet"

Der er dog sket meget med biografer og film, siden instruktøren spillefilmsdebuterede i 90'erne. Eller for den sags skyld siden hans seneste film i 2016 med The Neon Demon, som han selv siger:

- Der kom jo efter 2016 to meget markante elementer. Det ene var selvfølgelig, at streamerne fik total kontrol, og pandemien gjorde, at vi ikke kunne gå ud. Og så ændrede der sig enormt mange ting.

Men hvad så nu her efter pandemi og isolation?

- Nu er vi ligesom på den anden side. Så nu er det på en måde interessant at prøve ikke at gå tilbage og lave film, men at gå videre og bruge biografmediet igen som det hovedsagelige, og så se hvordan man videre kan skabe ad andre veje. 

Nicolas Winding Refn som Godzilla?

I 2024 fyldte den første 'Gojira’ 70 år. Så nu, hvor vi sidder med bl.a. Godzilla-figurer omkring os, vil jeg gerne tage en afstikker og gå endnu længere tilbage end 'Pusher' fra 1996 i instruktørens karriere. 

Jeg begynder således min sætning: "Jeg mener, at det er i 1990, hvor der var en kortfilm, som hed 'Glubsk'" ... hvorpå Nicolas Winding Refn hurtigt afslutter min sætning og fuldender filmens titel med "Sultens Gud".

Jeg fortæller ham, at det er en kortfilm, jeg så for år tilbage. Det klukker vi begge af et øjeblik, hvorpå jeg gerne vil ind på netop filmens glubske monster:

Jeg starter min sætning: "Det, der slog mig mest, det var jo faktisk, at selve monstret" ... "det var mig!", lyder det ivrigt fra filmskaberen med et smil på læben.

Den danske kortfilm er bl.a. fyldt med indvolde, blod, brøl, skrig og skrål. Men kunne Nicolas Winding Refn finde på igen at lave en monsterfilm? 

Måske igen med ham i monsterkostumet? "Jeg synes i hvert fald, at det kunne være fedt at se dig”, begynder jeg min sætning, inden han igen muntert afslutter min sætning … "som Godzilla?!".

Men kan det i grunden blive til en ny monsterfilm med ham i kostumet eller som instruktør?

- Man skal jo aldrig sige aldrig. Men jeg synes, at den der 'Godzilla Minus One' var helt vildt god. 'Godzilla Minus One' og 'John Wick 4', det var mine yndlingsfilm det år.

Jeg græd og græd, da aben døde

Det forbliver ikke ved Godzilla-film, hvad favoritter angår, når det kommer til gigantbæster. Faktisk tyder det på, at det var med netop en stor filmgigant, det hele startede.

Her peger Nicolas Winding Refn i hvert fald på en sådan film, da jeg spørger ind til et filmisk barndomsminde, der kan være det, som antændte filmbomben i ham:

"For mig er film jo
et eventyrligt medie"

- Jeg kan huske, da jeg var 5-6 år, hvor jeg boede med min mor, der så vi 'King Kong' oppe hos naboerne på tv. Den gjorde et stort indtryk på mig. Jeg kan huske, at jeg græd og græd til sidst, da aben døde.

Instruktøren har siden da haft fantasien som del af film som følgesvend:

- Jeg tror måske, at det var der, jeg fik sans for fantasielementet i film. For mig er film jo et eventyrligt medie. Og det er det, jeg altid har interesseret mig for. Så der kan man måske gå tilbage til 'King Kong'. Det er måske derfor, jeg har så mange figurer rundt omkring.

'Pusher' til en ny generation

Med udgivelsen af Pusher-filmene i 4K-bokssættet, har der også været repremiere på trilogien. Men hvad er det fedeste ved at sende Pusher-filmene ud i biografen igen og som fysisk udgivelse?

- Det er jo altid dejligt, når folk kan lide det, man laver. Det skal man virkelig ikke undervurdere. Hvis man har lavet noget, som andre mennesker vil bruge deres tid på at gå ind og opleve.

"Det er jo altid dejligt, når folk kan lide det, man laver"

- Det er jo det, kultur kan. Det bliver en cirkulær oplevelse. Så har det jo en betydning - også for en ny generation. Det er jo det sjove. Alle de her unge mennesker, som ikke engang var født dengang, jeg lavede den første film.

Jeg stemmer i. For ja, en ny generation kan roligt kaste sig over den eksplosive Pusher-trilogi. Nu i nyrestaureret 4K.

Hermed blev der sat et punktum for mit møde med Nicolas Winding Refn. Jeg forlader hans kontor glad og opløftet.

Ja, mød roligt dine helte. Det har jeg nu gjort.