De 10 mest sete film i de danske biografer 2024

Især familierne har været i biffen
Rom
(© Scanbox)

Særligt familiefilm, actionfilm og danske film har lokket danskerne i biografen i 2024, i et år der næsten holder niveau med det forrige år ift. solgte billetter.

Det endelige tal er landet på 9.815.461 solgte billetter ifølge en opgørelse af Foreningen af filmdistributører i Danmark (FAFID) og Danske Biografer (DB), der også har delt en top-10 af de mest sete film i Danmark i det forgangne år.

I toppen har Disney lagt sig med Pixar-hittet Inderst Inde 2 og årets eneste MCU-film Deadpool & Wolverine.

Generelt har familiefilm haft et stærkt år, hvor også Grusomme mig 4, Kung Fu Panda 4 og Vaiana 2 er at finde på listen, mens den danske familiefilm Børnene fra Sølvgade uden for top 10 også solgte mange billetter.

Inside Out 2
Inderst Inde 2 (© Walt Disney Pictures / Inderst inde 2)

Danske film har holdt en markedsandel på 24%, hvilket kun er et fald på et enkelt procentpoint fra året før, hvilket må ses som imponerende taget i betragtning af, at der har været 15 færre danske film i biografen i alt. Det er især Rom, Den grænseløse og Mørkeland, der har trukket mange danskere i biografen.

 

Top 10 bedst sælgende film i de danske biografer 2024:

  1. Inderst inde 2 - 582.630 solgte billetter
  2. Deadpool & Wolverine - 422.827 solgte billetter
  3. Grusomme mig 4 - 361.491 solgte billetter
  4. Dune: Del 2 - 350.399 solgte billetter
  5. Kung Fu Panda 4 - 325.153 solgte billetter
  6. Rom - 324.790 solgte billetter
  7. Vaiana 2 - 317.052 solgte billetter
  8. Den grænseløse - 311.266 solgte billetter
  9. Mørkeland - 302.208 solgte billetter
  10. Gladiator II - 262.045 solgte billetter

Nyeste film i biografen