Sydney Sweeney deler personlige billeder fra optagelserne af ny superheltefilm
Det ser ud til at have været sjovt på optagelserne af superheltefilmen Madame Web, der pt. går i biografen.
I hvert fald, hvis man ser de billeder, som Sydney Sweeney har delt på sin instagram. Hun spiller en af filmens tre Spider-Women.
Man kan således på et af billederne se skuespilleren i sin superheltedragt hængende med hovedet nedad, mens hun på et andet hænger ud med sine medspillere Isabela Merced og Celeste O'Connor, der også spiller vordende helte i filmen.
Se billederne fra Sydney Sweeneys Instagram nederst i artiklen.
'Madame Web' er en spinoff til fortællingerne om Spider-Man, ligesom bl.a. også filmene om Venom og Morbius er det.
I filmen følger man Cassandra Webb - der spilles af Dakota Johnson - som er en helt almindelig kvinde, der arbejder på Manhattan. Efter et uheld begynder hun dog øjensynligt at kunne se ind i fremtiden.
Det bliver starten på oprindelseshistorien om Madame Web, hvor man også kommer til at møde netop de tre andre unge kvinder og helte in spe.
'Madame Web' kan ses i biografen netop nu. Find dine billetter her.