Tre danskere medvirker i ny amerikansk serie fra Vikings-skaber

Der venter krig, kaos og intriger i 'Blodaxe'
Lille sommerfugl
(© Rolf Konow / Nordisk Film)

Michael Hirst, manden bag hitserien 'Vikings', er på vej med en ny serie om en anden kendt personlighed fra den nordiske saga. Nemlig Erik Blodøkse, eller som han hedder på engelsk Erik Blodaxe. Således er titlen på den nye serie også Blodaxe.

Ligesom det var tilfældet med 'Vikings', har den britiske serieskaber også hyret en række danske skuespillere til rollelisten på den nye serie.

Jesper Christensen og Sisse Marie har tidligere været annonceret til at medvirke i 'Blodaxe', men nu er også Mads Reuther blevet tilføjet. Det skriver Deadline.

De forbandede år - Fredens pris
Mads Reuther i 'De forbandede år 3' (© Vibeke Tuxen Winding)

Titelrollen som Erik Blodøkse indtages af det unge talent Xavier Molyneux, og serien følger hans rejse for at erobre den norske trone - og i kølvandet på det venter krig, kaos, blod, plyndringer, sammensværgelser og intriger. 

Mads Reuthers, der til marts er aktuel i De forbandede år 3, har fået rollen som Jarl Sigurd, en norsk jarl, der er allieret med Haakon, som er Blodøkses yngre halvbror.

Jesper Christensen, der ligeledes snart er aktuel i 'De forbandede år 3', portrætterer Kong Harald Hårfagre, også kendt som Harald den 1. af Norge. 

Mens den danske sanger Sisse Marie spiller den danske dronning, Thyra, som var gift med Gorm den Gamle, der portrætteres af den norske skuespiller Rune Temte i serien. Thyre er ydermere mor til Harald Blåtand. Sisse Marie har allerede international skuespiller erfaring fra Zack Snyders to Rebel Moon-film på Netflix.

'Blodaxe' produceres af MGM Television og forventes at få premiere på Prime Video i 2027.

Nyeste film i biografen