For 16 år siden lavede han en af verdens 250 bedste film. Nu kommer opfølgeren

Animationsfilmen 'En snegls erindringer' er ikke for børn

Selvom Oscar-uddelingen har haft kategorien for Bedste Animerede Film siden Shrek vandt den første pris i 2002, har prisuddelingen desværre ikke gjort meget for at anerkende den store variation af animationsfilm, der udkommer hvert år.

Kategorien er oftest domineret af store studier som Pixar og Walt Disney Animation og har en tendens til regelmæssigt at belønne film, der bredt kan beskrives som "familieunderholdning".

Selvom det er svært at argumentere imod fremragende vindere som De Utrolige eller Zootropolis, er det skuffende, at "animation" tilsyneladende opfattes som en "genre" og ikke et "medie" af Oscar-akademiet.¨

Derfor er det forfriskende, at dette års Oscar-nominerede En snegls erindringer i kategorien Bedste Animerede Film er den blot anden såkaldt "R-ratede" film, der nogensinde er blevet nomineret - og den første siden Charlie Kaufmans stop-motion-film Anomalisa tabte til Inderst Inde ved ceremonien i 2016. En R-rating vil sige, at filmen kun er tilladt for voksne i USA.

Og nu kommer filmen, der brød stimen, så endelig til Danmark!

'En snegls erindringer' er løst inspireret af manuskriptforfatteren og instruktøren Max Elliots eget liv.

Filmen centrerer sig om den australske pige Grace Pudel, som begynder at genkalde sig sin barndom, efter hun er blevet en ældre kvinde.

Graces barndom var alt andet end let; efter hendes far dør, bliver hun tvangsfjernet og adskilt fra sin tvillingebror, som hun havde et tæt bånd til. Da hun sendes til Canberra for at bo hos sine adoptivforældre, rammes Grace af en voldsom depression.

Hendes liv begynder dog at ændre sig, da hun bliver venner med den excentriske ældre kvinde Pinky. Grace ser, at Pinky har gennemlevet mange tragedier, men hun forbliver optimistisk og finder hele tiden nye passioner. Selvom dette hjælper Grace med at åbne sig for andre, bliver det særligt smertefuldt, da Pinky begynder at lide af Alzheimers.

Filmen er blevet hyldet for at være en stærk skildring af den kamp, mange kæmper med depression. Grace erkender, at psykisk sygdom ikke er noget, man bare "overvinder", men noget hun skal lære at leve med resten af livet. Det er måske ikke det opløftende budskab, Hollywood ofte foretrækker, men det er ærligt – og det gør det langt mere værdifuldt.

Animationsstilen er stop-motion, som man kender det fra film som 'Walter og Trofast' og 'Flugten fra hønsegården', der begge er skabt af filmstudiet Aardman.

Men hvor Aardman skaber symmetriske og pænt afrundede figurer, omfavner Max Elliot det skæve og uperfekte i sine dukker.

Instruktøren bag 'En snegls erindringer' er født med en rystelse i hænderne og har derfor aldrig kunnet tegne lige linjer – i stedet har han valgt at omfavne denne ujævnhed som en æstetisk stil, der dog stadig har en utrolig detaljegrad.

Han har tidligere instrueret den anmelderroste og lignende stop-motion-animerede Mary and Max fra 2009, der ligger på IMDb's liste over de 250 bedste film nogensinde. Elliot har ikke instrueret en spillefilm siden, så 'En snegls erindringer' er hans første lange film i 16 år.

'En snegls erindringer' kan ses i danske biografer fra den 9. oktober.