6 serier du skal streame i marts: Ventet dansk krimi og superhelte-comeback

Anbefalinger til månedens nyheder
Hvide Sande - sæson 2
(© Foto: Martin Dam Kristensen / TV2)

Marts er lige rundt om hjørnet, og foråret er kommet med endnu flere nye spændende serier på streaming i dit fjernsyn. Vi har således samlet fem serier, som du kan nyde hjemme i sofaen.

Det indebærer både første kig på nye, nordiske dramaer og morsomme mordgåder, samt nye sæsoner af cowboy-hits og en længe ventet dansk krimi.

Slave af Danmark
(© DR)

Slave af Danmark 

DR er tilbage efter den omstridte dokumentar ‘Grønlands hvide guld’ med endnu et kontroversielt emne. Drama-dokumentaren ‘Slave af Danmark’ sætter fokus på Danmarks rolle som slavehandler i Vestindien, i en blanding af fakta og fiktion med bl.a. Sofie Torp og Thure Lindhart i nogle af rollerne.

I en periode på 200 år fragtede Danmark mere end 100.000 mennesker over Atlanten til Vestindien for at arbejde i danske sukkermarker. Seriens omdrejningspunkt er en af de slægter af danske plantageejere, og slaverne som de købte, der var med til at skaffe slægten rigdom og magt. 

Doku-dramaet sætter spørgsmålstegn ved den historie, vi lærte i folkeskolen, og placerer den barske historie i en moderne kontekst for at undersøge: Hvad skete der egentlig?

'Slave af Danmark' kan ses på DR TV fra den 2. marts.

Daredevil: Born Again
(© Marvel Television)

Daredevil: Born Again

En af de mest populære Marvel-serier er fra før, Disney lancerede deres egen streamingtjeneste. 'Daredevil' udkom på Netflix i 2015, fire år før Disney+, og siden har den for mange stået som en milepæl inden for superhelteserier.

Nu har Disney lanceret sin egen opfølger til Netflix' Daredevil, der sluttede med sin tredje sæson i 2018. Serien har titlen 'Daredevil: Born Again', og på rollelisten er igen Charlie Cox i titelrollen, Vincent D'Onofrio som Kingpin, Deborah Ann Woll som Karen Page og Elden Henson som Froggy.

I serien kæmper Matt Murdock for retfærdighed gennem sit travle advokatfirma, mens den forhenværende mafiaboss Wilson Fisk gør politisk karriere i New York. Da deres tidligere identiteter begynder at dukke op til overfladen, befinder begge mænd sig på en uundgåelig kollisionskurs.

'Daredevil: Born Again' kan ses fra den 5. marts på Disney+.

Paradise City
(© Prime Video)

Paradis City

I 'Paradis City' er Sveriges mest udsatte områder blevet omringet af mure og underlagt særlige love, der angiveligt skal beskytte resten af samfundet. 

Men da indenrigsministeren skal holde en tale i det største af områderne, kendt som Paradis City, ender det galt, og hun bliver bortført af maskerede mænd.

SÄPO-agenten Fredrika henvender sig nu til en tidligere MMA-fighter, der står over for en livstidsdom. Nu får han et ultimatum: Infiltrér Paradis City og find ministeren, hvis han vil se sin datter igen.

På rollelisten ses navne som Julia Ragnarsson (Midsommar), Sverrir Gudnason (Borg) og Alexander Abdullah (tv-serier 'Snabba Cash').

'Paradis City' 1. sæson kan ses på Prime Video fra den 7. marts.

1923
(© SkyShowtime)

1923 (sæson 2)

Western-serien 'Yellowstone' har to prequel-serier i form af '1883' med Tim McGraw og '1923' med Harrison Ford som medlemmer af Dutton-dynastiet. Sidstnævnte er tilbage med sin anden sæson, hvor Dutton Ranch er i økonomiske problemer, og hvor vi kan forvente at dykke endnu mere ned i familiens rødder. 

Udover Harrison Ford gentager både Helen Mirren, Brandon Sklenar og Michelle Randolph deres vante roller fra første sæson.

Hvis man ikke kan få nok af Taylor Sheridans 'Yellowstone'-univers, er der også en spinoff på vej med titlen 'The Madison', hvor Michelle Pfeiffer har en hovedrolle.

'1923' sæson 2 kan ses på SkyShowtime fra den 10. marts.

The Residence
(© Netflix)

The Residence

'Orange Is the New Black'-stjernen Uzo Aduba indtager hovedrollen i den nye miniserie 'The Residence'. Her spiller hun rollen som den excentriske detektiv Cordelia Cupp, der får til opgave at løse et mordmysterium i Det Hvide Hus. Men med 132 rum og 157 mistænkte er det ikke en let opgave, Cupp kommer på.

Hvis man er til underholdende mordgåder i stil med Knives Out og 'Only Murders in the Building', bør man tage et kig på 'The Residence', der foregår over ni episoder. 

På rollelisten finder man desuden Giancarlo Esposito, der lige nu er biografaktuel i Captain America: Brave New World, og Susan Kelechi Watson fra tv-serien 'This Is Us'.

'The Residence 'kan ses på Netflix fra den 20. marts.

Hvide Sande - sæson 2
(© Foto: Martin Dam Kristensen / TV2)

Hvide Sande (sæson 2)

Efter indspilningspauser og skift af produktionsselskab er ‘Hvide Sande’ tilbage med sæson 2 af den populære krimi-serie om den danske vestkyst.

Her møder vi to nye karakterer, nemlig den erfarne drabsefterforsker Maj og den unge, nyankomne lokalbetjent Bjørn.

Maj er taget til Hvide Sande fra Aarhus for at slappe af og genskabe kontakten med sin datter efter en voldsom blodprop. Men det bliver ikke den ferie med sol og høje bølger, som Maj håbede på, da det viser sig, at den lokale skoleskipper er blevet fundet død i hans swimmingpool.

De to nye betjente bliver spillet af Allan Hyde (Sommeren '92) og Anne Louise Hassing (Idioterne), og blandt de skuespillere der vender tilbage fra sæson 1, ser man bl.a. Jesper Asholt (Mifunes sidste sang).

‘Hvide Sande’  sæson 2 kan ses på TV2 Play fra den 23. marts og på TV2 den 30 marts.

Nyeste film i biografen