Birthe Neumann og Lene Maria Christensen fører an i ny akavet julefilm

Debuterende instruktør samler stjernecast
Ingen kære mor
(© Nordisk Film)

I vinteren 2025/2026 kommer det nye humoristiske og hjertevarme familiedrama, Ingen kære mor, i danske biografer.

Den debuterende spillefilmsinstruktør, Charlotte Brodthagen, er klar med hendes bud på en akavet familiekomsammen, hvor tre generationer og deres hemmeligheder, sætter julestemningen i fare.

Charlotte Brodthagen har skrevet filmen, 'Ingen kære mor', sammen med manusforfatter, Simon Weil, der bl.a. har været episodeforfatter på hitkomedie-serien 'Rita'.

Filmen er produceret af Sophie D'Souza og Anne Falkesgaard Hansen for Zentropa, som også får deres debut som spillefilms-producerduo på 'Ingen kære mor'.

I den nye humoristiske film om generationskløfter og familiedrama optræder både erfarende og nye stjerneskud på rollelisten.

Ingen kære mor
(© Nordisk Film)

Det yngste familiemedlem, Luis, spilles af Freja Klint Sandberg, i hendes hidtil største rolle. Man har tidligere kunne se hende i komedieserierne 'Dansegarderoben' og 'Orkestret', og hun spås en stor karriere indenfor film og serier.

I rollen som Luis’ mor Christel ses Lene Maria Christensen, der snart er biografaktuel med familiefilmen Honey. Lene Maria Christensen er en af Danmarks mest populære skuespiller, der har haft bærende roller i bl.a. serien 'Arvingerne' og filmen Ustyrlig.

Sidst, men ikke mindst, indtager Birthe Neumann rollen som mormoren Vivi, der er familiens overhovedet. Birthe Neumann har i sin lange og imponerende karriere haft mange, både komiske, og dramatiske roller. Man har senest kunne opleve hende i Lars von Trier-serien, Riget Exodus, og i den anmelderroste Bille August-film Pagten, hvor hendes portrættering af Karen Blixen, skaffede hende både en Bodil, og en Robert-pris.

I pressemeddelelsen fra Nordisk Film Production og Zentropa Film, beskrives filmen sådan:

’Ingen kære mor’ er et humoristisk og hjertevarmt drama om tre generationer kvinder i en familie, som samles for at holde jul. Men afsløringen af en hemmelighed tvinger dem til at konfrontere hinanden og deres relationer. Fortalt med humor, håb og en god portion akavet stemning, må de tre kvinder tage et uundgåeligt opgør, som måske kan bane vejen for en ny begyndelse.

Ingen kære mor har forventet biografpremiere i vinteren 2025/2026

Nyeste film i biografen