Blod, drab og psykopater: 12 af de vildeste film om seriemordere!

M - Eine Stadt sucht einen Mörder (1931)

Fritz Langs tyske klassiker om en fløjtende barnemorder, der får en hel by efter sig i værste lynching-stil, er ikke bare en af tonefilmens banebrydende værker, men har også en hjemsøgende og tæt på hjerteskærende præstation af Peter Lorre som omdrejningspunkt.

Med sirlig præcision og en stemningsmættet fortælling foldes her den grusomme og melankolske historie ud, så det er svært ikke at blive grebet hårdt om struben. 

Filmen er inspireret af virkelighedens Peter Kürten - også kendt som Vampyren fra Düsseldorf - der dræbte en række unge piger i 1920'ernes Tyskland.

Psycho (1960)

Alfred Hitchcocks portræt af filmhistoriens vel nok værste mor-søn-binding skal ses af alle filmelskere. 

Hvorfor? Fordi Anthony Perkins' kejtede kvindemorder Norman Bates er en vanvittigt fascinerende karakter - og fordi den mere end 60 år gamle film stadig formår at skræmme livet af en.

Norman Bates er efter sigende inspireret af en af virkelighedens mest makabre mordere, nemlig Ed Gein, hvis ubeskrivelige omgang med lig desuden har inspireret andre af filmmonstre, bl.a. Leatherface fra The Texas Chain Saw Massacre.

Maniac (1980)

Joe Spinell er både medforfatter på og spiller den urovækkende hovedrolle som seriemorderen Frank Zito i 'Maniac'. 

I filmen følger man Zito, der skalperer sine kvindelige ofre for at lave sine egne mannequindukker. Gisp! Her er tale om et grumt og psykologisk indblik i et ødelagt sind.

Filmen er som 'Psycho' inspireret af Ed Gein, der bl.a. syede i menneskehud og "genbrugte" sine ofres legemsdele i sin indretning. Der kom desuden en vellykket genindspilning af 'Maniac' med Elijah Wood i 2012.

Henry: Portrait of a Serial Killer (1986)

Her er den! Den måske mest realistiske seriemorderfilm nogensinde. Uanset hvad, så er den absolut blandt de mest urovækkende. Filmen er faktisk så ubehagelig, at det tog fem år at finde et filmselskab, der var villig til at distribuere den.

Man følger i rå stil Michael Rooker i titelrollen, som dræber uskyldige mennesker med diverse våben.

Filmen er løst baseret på virkelighedens Henry Lee Lucas og hans medsammensvorne Ottis Toole, der mellem 1960'erne og 1980'erne menes at have dræbt mellem 11 og 81 mennesker. Duoen tilstod over 600 mord, men dette er blevet afskrevet som løgn.

The Silence of the Lambs (1991)

Jonathan Demmes ferme og Oscar-vindende seriemorderfilm er forrygende spændende og psykologisk intens.

Alt fra Anthony Hopkins' dragende præstation som kannibalen Hannibal Lecter til legen med P.O.V. og manuskriptets fulde udnyttelse af bogforlægget spiller i dette mesterværk.

Filmen bygger på Thomas Harris' bestseller fra 1988, mens karakteren Buffalo Bill i sin modus operandi er inspireret af Ed Geins brug af menneskehud samt af Ted Bundys 'armen-i-gips-metode' til at lokke ofre ind i sin bil.

Se7en (1995)

David Finchers banebrydende, makabre og stilsikre thriller fungerer som et studie i menneskehedens forfald. Samtidig er det en gribende neo noir-fortælling med et af filmhistoriens bedste twists.

Har man ikke oplevet Brad Pitt og Morgan Freemans forsøg på at fange John Doe, der dræber ud fra de syv dødssynder, bør man gøre det. NU!

I filmen lader morderen sig heftigt inspirere af Geoffrey Chaucers 'Canterbury-fortællingerne' og Dantes 'Den Guddommelige Komedie'. Morderens udspekulerede metoder er ren fiktion, men er inspireret af manuskriptforfatterens egen følelse af ensomhed, mens han som arbejdsløs forfatter boede i New York.

American Psycho (2000)

En veloplagt Christian Bale ses i en af karrierens glansroller som yuppie-morderen Patrick Bateman, der bruger lige så meget tid på at myrde og skamfere folk som på at nørde visitkort og lave toplister over Phil Collins' bedste albums.

Filmen er baseret på Brett Easton Ellis' fænomen af en bog fra 1991, der på mange punkter er litteraturens svar på Natural Born Killers ved at være et samfundskritisk antivolds-projekt, der i medierne blev udråbt som glorificerende.

Som et lille fun fact, så skulle Christian Bales præstationen være inspireret af selveste Tom Cruise (!).

Zodiac (2007)

David Fincher har for længst indrømmet, at han er særligt interesseret i seriemordere. Det er derfor ikke underligt, at filmskaberen står bag to af genrens absolut bedste værker med ovenfor nævnte Se7en og netop 'Zodiac'.

Denne seriemorderfilm adskiller sig dog ved at have fokus på opklaringens fortærende proces i stedet for at levere en tilfredsstillende afklaring.

Thrilleren er baseret på den enigmatiske Zodiac-morder, der myrdede unge par i Californien fra slut 1960'erne og frem, hvorefter han i bedste Jack the Ripper-stil sendte kryptogrammer til pressen for at håne politiet. Ligesom The Ripper er Zodiac-sagen aldrig blevet opklaret.

I Saw the Devil (2010)

Kim Jee-woons blodige og nærmest hysterisk tempofyldte film følger en mand, der efter mordet på hans gravide hustru selv begynder at jage den ansvarlige seriemorder.

Offerrollen udfordres ved at skildre et mindst lige så stort vanvid hos hovedkarakteren, hvor psykologien bag galskaben ikke glemmes i det ellers nærmest slasher-agtige værk.

Filmen bygger ikke på en rigtig sag, men blev kontroversiel i sig selv, da hele tre omredigeringer måtte til, før censurrådet kunne give den en 18 års-censur. Samtidig blev syv scener fjernet helt af frygt for at inspirere til virkelige forbrydelser.

Marshland (2014)

Denne anmelderroste thriller følger to vidt forskellige detektiver, der undersøger mordene på to kvinder i et lokalområde i den sydlige del af Spanien i tiden efter diktatoren Francisco Francos død.

De to efterforskere er af den gamle og nye skole, men sagens grove natur tvinger dem til at sætte deres uenigheder til side for at fange den kvindehadende seriemorder.

Filmen er ganske vist fiktiv, men henter sin effektive stemning fra landets historiske begivenheder, da tiden mellem Francos død i 1975 og den nye regerings sejr i 1982 var ligeså stillestående som de sumpområder, titlen henviser til.

Den Gyldne Handske (2019)

Man følger i denne møgbeskidte sag den ensomme og forskruede seriemorder Fritz Honka. Han bor i en snusket del af Hamburg i 1970'erne, hvor han har sin gang på det beskidte værtshus 'Den Gyldne Handske'.

Det er dog ikke kun tømmermænd, han slæber med hjem, men også sagesløse kvinder, der ofte ender som parterede ofre.

Filmen er ikke for folk med sarte nerver, selvom den også har en snert af grotesk og sort humor midt i grusomhederne. Filmen er desuden baseret på den virkelige seriemorder Fritz Honka, der fra 1970 til 1975 spredte skræk og rædsel i sit nabolag.