Børnestjerner fra 'Star Wars' genforenes: Sådan ser de ud i dag

27 år senere hænger de to skuespillere ud sammen
Star Wars: The Phantom Menace
(© Lucasfilm)

Hvis du mærkede en positiv forandring i Kraften for nyligt, kan det hænge sammen med en genforening mellem Jake Lloyd og Daniel Logan, der spillede de unge versioner af henholdsvis Anakin Skywalker og Boba Fett i Star Wars-prequel-trilogien.

Daniel Logan har delt et billede af det galaktiske møde på sin Instagram-konto og skrevet: "Har lige tilbragt dagen med min bror." Se opslaget  nederst i artiklen.

De to skuespillere delte faktisk aldrig lærredet sammen i George Lucas' saga, men ved GalaxyCon Richmond i begyndelsen af 2025 fortalte Logan, hvordan de to blev venner gennem deres fælles deltagelse i diverse fan conventions.

Jake Lloyd medvirkede som 9-årig i Episode I - The Phantom Menace, der skildrede, hvordan Anakin forlod sit liv som slave på Tatooine for at blive optaget i Jedi-ordenen.

Daniel Logan dukkede derimod op i Episode II - Attack of the Clones, hvor han blev introduceret som den smågnavne søn af den snarligt hovedløse dusørjæger Jango Fett.

Jake Lloyd trak sig officielt tilbage fra skuespillet og offentlige optrædener i slutningen af 00'erne på grund af tiltagende problemer med skizofreni. Så i modsætning til, hvad mange tror, trak den tidligere barnestjerne sig altså ikke fra rampelyset grundet negativ kritik af hans præstation i 'The Phantom Menace'.

Sidste år medvirkede den nu 36-årige Lloyd i et interview med Clayton Sandell, hvor han fortalte, at han havde det "ret godt" efter at have afsluttet et 18 måneder langt ophold på en døgninstitution for mental sundhed i det sydlige Californien.

Logan er derimod fortsat som skuespiller og er vendt tilbage til galaksen langt, langt borte i animerede projekter som 'Star Wars: The Clone Wars', 'LEGO Star Wars: The Skywalker Saga' og 'Star Wars: The Bad Batch'.

Ahmed Best, der spillede Jar Jar Binks i alle tre Star Wars-prequels, har tilmed tilføjet en hjerte-emoji i kommentarsporet til Logans opslag.

Se opslaget af de to venner herunder:

Nyeste film i biografen