The Dark Knight-stjerne er klar i ny hajgyser fra manden bag 'Deep Blue Sea'

Han har instrueret film som A Nightmare on Elm Street 4: The Dream Master, Die Hard 2 og Cliffhanger samt 'Cutthroat Island', The Long Kiss Goodnight og Driven.
I denne sammenhæng er det ikke mindst også værd at nævne hajgyset Deep Blue Sea fra 1999, når man kigger på Renny Harlins instruktør-CV.
Nu vender instruktøren tilbage til under havets overflade med et nyt hajgys, der lyder titlen Deep Water. Se filmens første trailer nederst i artiklen.
På filmens rolleliste finder man bl.a. Marvel- og DC-skuespillere. Nemlig Ben Kingsley, der har spillet med i Iron Man 3, mens Aaron Eckhart portrætterede Two-Face i The Dark Knight.
I 'Deep Water' følger man en gruppe passagerer på et fly, der er på vej fra Los Angeles til Shaghai. Flyet bliver dog tvunget til at nødlande, hvilket naturligvis er i hajfyldt farvand. Så hvad gør de nu?
Det lader til, at Renny Harlin befinder sig godt under havet, hvor man finder glubske bæster. Han har nemlig også filmen 'Black Tides' på vej, hvor en farlig spækhugger er på færde.
'Deep Water' har biografpremiere den 1. maj i USA. Filmen har pt. ikke en dansk premieredato.








