James Camerons oversete mesterværk vender tilbage til biografen
James Cameron er vild med vand. Tænk blot på titler som Titanic, Avatar-filmene og rækken af hans dybvandsdokumentarer. Nå ja, og den charmerende 'Piranha II: The Spawning'.
Nu bliver hans dybhavsvåde science fiction-film The Abyss fra 1989 vist ved en række særvisninger i godt 25 biografer landet over.
'The Abyss' vises den 18. marts i flere af landets biografer - se trailer og find billetter nederst.
'The Abyss' er vel nok en af filmhistoriens mest klaustrofobiske titler, når man som publikum tages med dybt ned under havets overflade.
For da en ubåd forsvinder, bliver en nærliggende olieboreplatform bedt om at finde den forsvundne besætning. Det viser sig dog at være en sværere opgave end først antaget.
Langsomt går det nu op for redningsholdet, at noget mystisk huserer dybt på havets bund. Rollelisten består bl.a. af Ed Harris, Mary Elizabeth Mastrantonio og Michael Biehn.
Det er dermed en oplagt mulighed for at se filmen, der er blandt instruktørens bedste, men også mere oversete i forhold til fx Terminator- og Avatar-filmene.
'The Abyss' vises i en nyrestaureret udgave i anledning af 4K-udgivelsen af Special Edition-udgaven.
Filmen er en forlænget version på 2 timer og 51 minutter og vises med engelsk tale, men uden undertekster.
Køb dine billetter her på kino.dk: