Kvindelig nydelse, onani og internet-porno: Første kig på ny film med Nicole Kidman

Se traileren til thrilleren 'Babygirl'
Babygirl
(© Scanbox)

For en måned siden blev Nicole Kidmans nye film Babygirl en af de mest omtalte værker på filmfestivalen i Venedig. Det skyldtes ikke mindst, at Kidman fik prisen for Bedste kvindelige skuespiller, og også en opsigtsvækkende scene, som vi tidligere har beskrevet

Scenen, der har netop Moulin Rouge-skuespilleren i centrum, fokuserer på kvindelig nydelse og inkluderer både onani og internet-porno.

Nu er den første trailer til 'Babygirl' udkommet, så vi selv kan få syn for sagen og en fornemmelse af, hvilken film vi har i vente i biograferne til januar.

Se traileren nederst i artiklen.

Nicole Kidman spiller den succesfulde direktør Romy, der indleder en affære med sin langt yngre praktikant Samuel. Det potentielt sætter ikke bare karrieren, men også familielivet over styr.

Traileren lægger ikke skjul på, at filmen handler om magtbalancer, kønskampe og er skruet sammen som forfilmen til en god, gammeldags erotisk thriller i stil med 80'er-klassikeren Fatal Attraction.

På rollelisten finder vi stærke navne, og udover Kidman finder vi Harris Dickinson, der spillede model i Cannes-vinderen Triangle of Sadness, samt veteranen Antonio Banderas fra bl.a. Mask of Zorro, Huden jeg bor i og den nyeste film om Indiana Jones, The Dial of Destiny.

Nicole Kidman er yderst aktiv disse dage, og den Oscar-vindende skuespiller fra The Hours har udover en lang række roller i tv-film- og serier både medværket i superheltefilmene om Aquaman, i vikinge-actionfilmen The Northman og to gange med Susanne Bier i tv-succeserne 'The Undoing' og 'The Perfect Couple'.

Filmselskabet bag hedder A24, og de har på relativt kort tid opbygget et strålende cv af fremragende film, der bl.a. tæller Oscar-vinderen Everything Everywhere All at Once, Civil War og MaxXxine.

'Babygirl' får dansk biografpremiere den 9. januar.