Lars Brygmann ødelægger den gode stemning i første klip fra ny dansk komedie

Akavet første møde
Det nye år
(© Nordisk Film)

Paprika Steen er tilbage med sin nye film Det nye år, der har premiere torsdag den 6. november. Nu kan du se første scene fra filmen, der igen byder på akavede situationer.

Scenen kan ses nederst i artiklen

Scenen viser mødet mellem værtinden Nomis (Tuva Novotny) nye kæreste Finn, spillet af Lars Brygmann, og hendes fasttømrede vennegruppe bestående af Jens (Anders W. Berthelsen), Charlotte (Birgitte Hjort Sørensen) og Kris (Christian Tafdrup). 

De gamle venner holder altid nytår sammen, og altid på samme måde. Men med ankomsten af den nye gæst Finn bliver både venskabet, traditionerne og den gode stemning, sat på prøve allerede fra første færd.

Dette er Paprika Steens femte film som instruktør. Efter succeserne Den tid på året fra 2018 og senest Fædre og mødre fra 2022, der behandlede tvangs-fællesskaber, er perspektivet nu skiftet til de tilvalgte fællesskaber, i form af venskaber.

Paprika Steen har igen et samarbejde med Jacob Weis, der ligesom på de to forrige film, har skrevet manuskriptet.

Lars Brygmann er ligeledes genganger og fast inventar i Paprika Steens film. Han har således medvirket i alle 5 film, som stjernen har instrueret, og ydermere har de mange gange spillet overfor hinanden på film, i serier og på teateret.

Senere på ugen kan man se de to i et interview med os på kino.dk, hvor de blandt andet taler om deres mangeårige samarbejde.

’Det nye år’ kan ses i biografen fra den. 6 november.

Se det første klip herunder.

Nyeste film i biografen